Tysk lufthavnsstrejke er slut

Onsdag flyves der atter som normalt mellem Billund og Frankfurt efter tirsdagens strejke i flere tyske lufthavne.

Morgenflyet til Frankfurt klokken 06.15 boarder helt efter planen onsdag morgen i Billund Lufthavn, hvor alle flyvninger til Tyskland atter gennemføres.

Flere af Tysklands største lufthavne var tirsdag ramt af strejker, og det medførte masseaflysninger hos blandt andre landets største luftfartsselskab, Lufthansa. 

Det var de offentligt ansatte i lufthavnene, som tirsdag nedlagde arbejdet i utilfredshed med deres lønninger.