TV der bevæger dig

Klub er ikke overrasket: Ungt golftalent vinder Mauritius Open

Rasmus Højgaard fra Gyttegård Golfklub ved Billund har vundet Mauritius Open på Europa Touren i golf. Han er den yngste danske vinder nogensinde. Med sejren følger godt en million kroner.

Rasmus Højgaard var bedst i Mauritius Open. Foto: pr foto

Rasmus Højgaard var bedst i Mauritius Open. Her ses han ved Denmark Open 2018. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

1 af 2

Den 18-årige Rasmus Højgaard fra Gyttegård Golfklub ved Billund sikrer European Tour-sejr.

Den danske golfspiller Rasmus Højgaard har indledt sin karriere som fast medlem på European Tour med et forrygende resultat. Efter et dramatisk omspil vandt han i dag  European Tour i Mauritius Open.

Det er ikke hver dag, at en 18-årig snupper en sejr på European Tour, og adspurgt om han selv forventede en sejr så tidligt, udtrykte Rasmus Højgaard da også sin overraskelse.

- Nej, det havde jeg ikke regnet med. Bare at være kommet ind på European Tour er en drøm, og at være en vinder her er bare enestående, lyder det fra danskeren.

Stolt klub

- Det er vildt. Vi er så glade og stolte, siger Hans Bennetzen, formand for Gyttegård Golf Klub, da TV SYD fanger ham på telefonen. 

Det er en tradition for klubben at hejse flaget, når en dansker hiver en sejr hjem på Europa-touren. Det gør de selvfølgelig også i morgen på Gyttegård Golf Klub, men det er noget særligt, når det er en af deres egne.

- Jeg ved ikke, om det overrasker mig. Han har det talent, der skal til. Har han en god dag, så kan han slå hvem som helt, siger formanden.

Både Rasmus Højgaard og hans bror Nicolai Højgaard hører begge hjemme på klubben nær Billund, og formanden er da også stolt af dem begge to. 

- Ham og hans bror er begge to så fokuseret, deidikeret og talentfulde, så det taler for, at de kan nå lagt og opnå store ting, siger han til TV SYD.

Læs også Lokal golfstjerne skal med på europatouren

Omspil førte til sejr

Han gik søndagens 18 huller i fire slag under par, og det var først på 18. hul, at han med en birdie fik sneget sig med i omspillet om sejren.

Med sine 18 år og 271 dage er Rasmus Højgaard den tredjeyngste vinder af en European Tour-turnering nogensinde.

Kun italieneren Matteo Manassero, der var 17 år, samt newzealænderen Danny Lee har været yngre, da de tog deres første sejr på European Tour.

Sejren indbringer Rasmus Højgaard knap 1,2 millioner kroner.

Læs også Brødre viste VM-trofæ frem efter historisk sejr

Mest sete på tvsyd.dk