Uro over at Legoland fjerner to gamle forlystelser

Sindene er bragt i kog over, at Legoland har nedlagt to af parkens ældste forlystelser.

Hundredvis af Legolands gæster har brugt facebook til at protester mod, at to af parkens ældste forlystelser er blevet lukket.

Alene i går var der 500 protester.

Det er forlystelserne Timber Ride og Minetoget fra 1976 og 1978, der nu er så slidte, at de er blevet lukket.

Legoland har besluttet, at de bliver erstattet af noget andet ? hvilket altså har udløst protester.