TV der bevæger dig

Værsgo Ryanair

Billund Lufthavn bygger ny hangar til Ryan Air. Prisen ligger på 15-17 mill. kr.

Nu får Ryanair en ny hangar i Billund.

Tre nye hangarer skal bygges over de næste par år. Den første hangar er til Ryanair, hvilket var en del af aftalen mellem lufthavnen og flyselskabet, da Ryanair valgte at få base i Billund. Det skriver JydskeVestkysten.

Lufthavnen har endnu ikke lejere til de to øvrige hangarer, men flere er interesserede, oplyser lufthavnschef Kjeld Zacho Jørgensen.

Hver hangar koster mellem 15 og 17 millioner kroner.