TV der bevæger dig

Ambulancer: BIOS henter direktør i København

BIOS Ambulance Services, som skal overtage ambulancekørslen i Syddanmark fra Falck, har hentet sin første danske direktør. Det skriver beredskabsinfo.dk.

Foto: Colourbox

1 af 2

BIOS Ambulance Services har ansat Morten Hansen som selskabets første danske direktør. Morten Hansen kommer fra en stilling som operationschef i Københavns Brandvæsen, og han skal nu stå i spidsen for opbygningen af det hollandske selskabs organisation i Danmark, herunder etableringen af et stort antal ambulancestationer i Region Syddanmark. Det skriver beredskabsinfo.dk.

Morten Hansen har tidligere været ansat i Falck og Beredskabsstyrelsen, ligesom han driver et rådgivningsfirma på sikkerhedsområdet.

BIOS overtager i september 2015 ambulancekørslen i størstedelen af Region Syddanmark fra Falck, og selskabet vil få hovedkontor i Odense.