TV der bevæger dig

BIOS-direktør på rundtur dagen før

BIOS-direktør Morten Hansen har ikke været at træffe i hovedkvarteret i Odense. Det skyldes, at han har været på rundtur til en række af det hollandske selskabs nye stationer i Syd- og Sønderjylland og på Fyn.

Morten Hansen (I midten) på tur til BIOS-stationer. (Foto: BIOS Facebookside).

Direktørens fravær gav næring til rygter om, at han skulle være blevet fyret. Rygter, som BIOS dog har afvist.

Det er bekræftet, at der stadig er huller i vagtplanen. I den første uge mangler der 20 reddere til at opfylde minimal-vagtplanen. Det problem forsøger BIOS at løse i samarbejde med Region Syddanmark.

I første omgang er der kun lagt vagtplan for de første to uger. Netop nu er selskabet og regionen begyndt at se på anden halvdel af september.

I TV SYD kl. 22.27 var regionsrådsformand Stephanie Lose (V) gæst i TV SYD. Hun erkender, at der er lidt nervøsitet her i timerne op til midnat.

- Men der vil komme en ambulance, hvis man har brug for det.

TV SYD følger BIOS' første døgn i Syd- og Sønderjylland.

 

(function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) return; js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/da_DK/sdk.js#xfbml=1&version=v2.3"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs);}(document, 'script', 'facebook-jssdk'));

Posted by BIOS Ambulance Services Danmark on 31. august 2015

 

Mest sete på tvsyd.dk