Patientforeninger bekymrede over BIOS

Rygterne om BIOS' vagtplansproblemer skaber dybe panderynker hos patientforeningerne. De mødtes i dag i regionens Sundhedsbrugerråd.

Patientforeningerne mødte op til mødet i Region Syddanmarks Sundhedsbrugerråd væbnet til tænderne med kritiske spørgsmål. Bekymringen handler især om, hvorvidt BIOS er i stand til at få vagtplanerne til at hænge sammen.

- Der er jo ikke nogen patienter, der kan leve med usikkerhed. Sæt nu man falder om med et hjertetilfælde - kan man så også være sikker på, at der kommer en ambulance. Vi vil gerne have 110 procent sikkerhed for, at der er styr på opgaven fremover, siger formand for Sundhedsbrugerrådet, Flemming Bay-Jensen, til TV SYD.

 

Her kan du høre formand for Sundhedsbrugerrådet og medlem af Hjerteforeningen, Flemming Bay-Jensen, sætte ord på bekymringerne. (Varighed: 00:52 min)