Borgmester om terrorhegn: Smid det i havnen

I både Kolding og Vejle er der brugt mange millioner kroner på at sætte terrorhegn op. Tåbeligt og unødvendigt, mener begge borgmestre.

Det er ikke længere muligt for borgerne at gå en tur langs kajen eller smide fiskesnøren ud efter makrel og sild ved byens havn. Terrorhegnet omkring både Vejle og Kolding havne har nu stået i fem år og forhindret terrorister i at komme ind og samtidig holdt borgerne ude.

quote

Det er en dum regel, og vi er til grin for vores egne penge.

Jens Ejner Christensen (V), borgmester, Vejle

Et EU-direktiv fra 2007 har pålagt kommunerne at bygge terrorhegn på havnen. Begge borgmestre mener, at hegnene er til gene for områdets erhvervsliv og borgerne, der nu ikke længere kan færdes frit på havnen.

- Jeg så helst, at hegnet bogstaveligt talt blev smidt i havnen, fordi det giver kun bøvl for vores borgere, der ikke kan forstå, at man ikke kan gå langs havnekajen, siger Koldings borgmester Jørn Pedersen (V).

Heller ikke længere nordpå i Vejle er hans kollega Jens Ejner Christensen (V) begejstret for hegnet og kravet om at sikre sig mod terror.

- Det er en dum regel, og vi er til grin for vores egne penge, siger borgmester i Vejle, Jens Ejner Christensen (V), til TV Syd.

Så meget har terrorsikring af havne i Syd- og Sønderjylland kostet:

  • Vejle 7 millioner 
  • Kolding 3 millioner
  • Esbjerg 20 millioner
  • Aabenraa 4 millioner
  • Sønderborg 1,5 millioner
  • Fredericia og Horsens (kan ikke oplyses) 

I alt er der siden 2004 brugt i omegnen af én milliard kroner på at terrorsikre 83 danske havne. Ud af den sum står investeringer for ca. 450 millioner kroner - altså ca. halvdelen. Resten af beløbet går til drift, oplyser Danske Havne, der er brancheorganisationen for landets erhvervshavne.

De syd- og sønderjyske havne er ligesom havne i resten af landet terrorsikret med et højt hegn.
De syd- og sønderjyske havne er ligesom havne i resten af landet terrorsikret med et højt hegn.

Terrorister kunne finde mere spændende steder

Efter terrorangrebet 11. september 2001 mod World Trade Center i New York besluttede FN's maritime organisation IMO, at alle internationale havne og skibe fra 1. juli 2004 skulle omfattes af nye lovkrav om terrorsikring. Senere fulgte et EU-direktiv fra 2006, som resulterede i, at de danske havne skulle indhegnes.

Bøvl og bureaukrati

At netop havnen skulle være særligt sårbar over for terroristers planer, giver borgmester Jørn Pedersen ikke meget for.

- Det er jo en fuldstændig misforståelse. En bynær havn som for eksempel Koldings er ikke et sted, hvor der begås store terrorhandlinger. Så kunne man nok finde mere spændende steder i Kolding, hvis det endelig var det, siger Koldings borgmester Jørn Pedersen (V) til TV SYD.

Heller ikke i Vejle kan borgerne lægge søndagsturen omkring havnen, når aktiviteten hos virksomhederne eksempelvis er lav i weekenden.

- I gamle dage kunne vi gå en tur på havnearealet og fiske hernede og i det hele taget færdes mere åbent på havnen. At kunne bruge en havn synes jeg er med til at bibringe en kvalitet til byen. Terrorhegnet er ikke en god ting for byen, mener borgmester Jens Ejner Christensen.