Skal du til behandling på sygehuset, har du ret til at få dine transportudgifter dækket, hvis du bor længere end 50 kilometer fra behandlingsstedet. Men kun hvis du er pensionist. Og kun hvis du tager den rute, som Krak angiver som hurtigst. Og kun hvis dine udgifter overstiger 43 kroner, når du tager den offentlige transport med ”den hyppigst forekommende af de billigste priser i henhold til rejsekortet”. Hvis ikke du er pensionist skal udgifterne være over 102 kroner. Og så skal du i øvrigt muligvis også leve op til en række andre krav. Og næste år kan det hele så i øvrigt ændre sig igen...
Reglerne, for hvornår det offentlige betaler din transport til og fra sygehuse og læger, er yderst komplicerede.
Og spørger man patienter og det personale, som administrerer reglerne, mener de også, at reglerne er for komplicerede.
- Jeg synes, de er forvirrende, siger Tommy Poulsen fra Thyregod.
Han er sygemeldt med en dårlig fod. I sit sygdomsforløb har han været til behandling på flere forskellige hospitaler. Så han kender alt til, hvor svære reglerne kan være at gennemskue.
- Hvis man begyndte at gå reglerne igennem, tror jeg heller ikke, at der er nogen logisk forklaring på dem, siger han.
Tre uger om at lave mappe
I Region Syddanmark er 26 personer ansat til at administrere reglerne. En stor del af deres timer går med at afgøre, hvem der har ret til godtgørelse, svare på borgernes spørgsmål og ikke mindst at udregne, hvilket beløb hver enkelt patient skal have udbetalt.
- Vi har dagligt mange opkald fra patienter, som ikke kan forstå vores afgørelser. Jeg oplever det som omstændeligt og tidskrævende, fortæller Linda Walther Skjødt, Faglig koordinator ved Patientbefordringen på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.
Det er meget bureaukratisk.
Et centralt arbejdsredskab i afdelingen er et tykt ringbind. Her kan de ansatte slå taksterne op fra hver enkelt af regionens byer til hvert enkelt af regionens sygehuse. På den måde kan de afgøre, om patienternes udgifter til transport er så høje, at de har krav på godtgørelse.
- Der er en afgørelse fra Patientklagenævnet, der siger, at det skal være ud fra den ”hyppigst forekommende af de billigste priser” i den kollektive trafik. Det er jo så tungt, at vi næsten ikke engang selv kan sige det, fortæller Linda Walther Skjødt med en hovedrysten.
Bøvl og Bureaukrati:
I uge 49 sætter TV SYD sammen med TV 2 og TV 2s andre regioner fokus på regel-Danmark.
I en rundspørge svarer stort flertal af de deltagende borgmestre og regionsrådsformænd, at der er for mange regler. Ingen synes, at der er for få.
Den ene efter den anden statsminister har blæst til kamp mod regelrytteriet – også den nuværende - men samtidig kan eksperterne konstatere, at der støt og roligt bliver flere og flere regler.
Er det til gavn for danskerne, eller har bureaukratiet taget magten fra sund fornuft og den praktiske hverdag?
Hvert år, når taksterne i den offentlige transport bliver regulereret, skal indholdet i ringbindet tilpasses. Det bruger en medarbejder omkring tre uger af sin arbejdstid på.
- Det er meget bureaukratisk, siger Linda Walther Skjødt.
- Skide være med de penge
Befordringsgodtgørelsen har rod i en bekendtgørelse fra 1996, men som årene er gået, er der sket en knopskydning i reglerne. Og nu har både personale og patienter fået nok.
Nogle gange opgiver jeg at finde ud af det.
- En regelforenkling ville være det bedste for patienterne, og det ville være langt lettere at administrere, siger Linda Walther Skjødt.
Og Tommy Poulsen er enig:
- Nogle gange opgiver jeg at finde ud af det. Så tænker jeg, at foden bare skal blive god igen og så skide være med de penge.
