Carl Holst stopper som politiker

Den tidligere forsvarsminister Carl Holst (V) har besluttet ikke at genopstille ved det kommende folketingsvalg. Det fortæller han til avisen Danmark.

Jeg vil gerne have et liv, hvor jeg har en bedre balance mellem arbejdsliv, familieliv og venskaber, lyder begrundelsen fra Carl Holst.

- Jeg fortryder ingenting. Jeg har været fuldt ud bevidst om mine valg. Jeg kan bare konstatere, at når man tager et valg, så tager man også et fravalg, og nu vælger jeg noget andet til, et liv uden for det offentlige og det politiske, fortæller Carl Holst og understreger, at han har tænkt sig at blive siddende folketingsperioden ud, siger Carl Holst til Avisen Danmark

Carl Holst

Født: 29. april 1970.
  • Fødested: Rødding
  • Bopæl: Rødding.
  • Uddannelse: Lærer.
  • 1996-2000: Lærer ved Povlsbjerg Skole.
  • 2004-2012: Formand for Team Danmark.
  • 2017: Medlem af bestyrelsen for Grundtvig Centeret.
  • Politisk karriere:
  • 1992: Medlem af Venstres Hovedbestyrelse.
  • 1994-2006: Medlem af Sønderjyllands Amtsråd.
  • 2000-2006: Amtsborgmester i Sønderjyllands Amt.
  • 2006-2015: Regionsrådsformand i Region Syddanmark.
  • 2010-2015: Næstformand i Danske Regioner.
  • 2015-2015: Forsvarsminister og minister for nordisk samarbejde.
  • 2015: Medlem af Folketinget for Venstre.
  • Kilder: ft.dk, Venstre, Ritzau