Fik 152.000 kr. uden at lave noget

Carl Holsts assistent fik tre måneders løn uden at arbejde.

Og det er misbrug af offentlige midler, siger Poul-Erik Svendsen (S), næstformand i regionen, til eb.dk.

Da Carl Holst blev valgt ind i folketinget, blev hans personlige assistent fritstillet med tre måneders løn. Ifølge eb.dk var månedslønnen 42.900 kroner plus 7681 kroner i pension.

- Vi er ude i et totalt misbrug af offentlige midler. Og så giver man ham ovenikøbet en fritstilling, så han kan hygge sig i tre måneder med løn, siger Poul-Erik Svendsen til eb.dk.

 
 

Faktisk får Carl Holsts tidligere assistent lige nu dobbeltløn.
Dels får han som nævnt penge fra Region Syddanmark. Og dels får han penge fra Folketinget, hvor han arbejder som rådgiver for Carl Holst.