TV der bevæger dig

Kredsformand trækker sig, fordi Carl Holst ønsker at genopstille

Venstres formand i Esbjerg Omegnskreds, Thomas Rosenstand, har trukket sig som formand, fordi resten af bestyrelsen bakker op om Carl Holst (V).

Thomas Rosenstand har trukket sig som fmd. for Venstres bestyrelse i Esbjerg Omegenskreds fordi han ikke kan støtte Carl Holst genopstiller til Folketinget. Foto: Hans Lausten, TV SYD

Formanden for Venstre Omegnskreds i Esbjerg, har trukket sig som formand, da den resterende bestyrelse støtter et Carl Holst kandidatur.

1 af 2

Thomas Rosenstand trækker sig som formand, da han ikke kan støtte, at resten af bestyrelsen i Esbjerg Omegenskreds vil bakke op om, at Carl Holst (V) genopstiller til et kommende Folketingsvalg. Det bekræfter han over for TV SYD torsdag.

I stedet er vognmand Jan Schou Jørgensen indsat som konstitueret formand. Jan Schou Jørgensen var chauffør for Carl Holst  under valgkampen.

Thomas Rosenstand er på vinterferie, og oplyser i en sms til TV SYD, at han ikke har yderligere kommentarer.