TV der bevæger dig

COVID-19

26 unge sigtet for overtrædelse af forsamlingsforbud

Politiet måtte uddele bøder lørdag aften, da to grupper af unge overtrådte forsamlingsforbuddet i Horsens. Det blev til i alt 26 bøder á 2.500 kroner.

Politiet patruljerer jævnligt og døgnet rundt på bl.a. populære strande og andre mødesteder. Foto: Sydøstjyllands Politi

To grupper af unge var lidt for mange samlet lørdag aften på henholdsvis Strandpromenaden og Allégade i Horsens. Det oplyser Sydøstjyllands Politi til TV SYD. 

- Vi har sigtet 26 personer efter to hændelser i Horsens, hvor de i hvert tilfælde var mere end ti samlet og dermed overtrådte forsamlingsforbuddet, siger Torben Wind, der er vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, til TV SYD.

I den ene gruppe var 15 personer samlet, mens der var 11 personer i den anden. De skal alle hver især betale en bøde på 2.500 kroner.

I fase tre af genåbningen af Danmark, der begynder i juni, vil forsamlingsforbuddet blive hævet til mellem 30 og 50 personer. Der vil dog blive genvurderet ved overgangen mellem hver enkelt fase.

Mest sete på tvsyd.dk