90-årige Helene Jebsen fik som den første i kommunen prikket mod covid-19

Sønderborg Kommune får adgang til dobbelt så mange covid-19 vacciner som ventet. Det betyder, at alle beboere på kommunens plejecentre er vaccineret senest lørdag.

Klokken 10 i dag fik 90-årige Helene Jebsen på Tanghave Bo- og Aktivitetscenter i Nordborg som den første i Sønderborg Kommune vaccinen mod covid-19.

I løbet af få dage vil alle kommunes plejehjemsbeboere modtage vaccinationen, samt det personale som er på arbejde. Det er hurtigere end forventet.

Her får 90-årige Helene Jebsen covid-19 vaccinen.
Her får 90-årige Helene Jebsen covid-19 vaccinen.

Kommunen har nemlig modtaget 1.200 covid-19 vacciner - det er det dobbelte af det forventede, og det betyder, at alle beboere på kommunens plejecentre er vaccineret hurtigere end først planlagt.

Her ankommer vaccinerne til plejecentret i Nordborg.
Her ankommer vaccinerne til plejecentret i Nordborg.

- Vaccinationsplanen for alle plejecentre i kommunen er nu ændret, så vi bliver færdige med at vaccinere alle beboere og medarbejdere, der er på arbejde, på kommunens plejecentre den 2. januar. Det er stærkt og hurtigere, end hvad jeg selv havde forventet, siger Joan Slaikjer Hansen, Plejecenterchef i Sønderborg Kommune.

Vaccinerne gøres klar til brug på Tangshave Bo- og Aktivitetscenter i Nordborg.
Vaccinerne gøres klar til brug på Tangshave Bo- og Aktivitetscenter i Nordborg.

- Det lykkes så hurtigt takket være personalet

Starttidspunktet for første covid-19 vaccination var i dag tirsdag kl. 10 på Tangshave Bo- og Aktivitetscenter i Nordborg. Senere vaccineres alle beboere på Amaliehaven i Augustenborg. Samtidig vaccineres alle de medarbejdere, der er på arbejde på de to plejecentre.

Allerede den 30. december 2020 fortsætter vaccinationen på fire andre plejecentre i Sønderborg Kommune, og lørdag den 2. januar 2021 gives der stik med vaccinen på fem plejecentre. Igen til alle beboere samt de medarbejdere der er på arbejde.

- Det lykkes så hurtigt, fordi medarbejdere og læger med flere har sprunget til med meget kort varsel, og det er vi rigtig glade for, siger Joan Slaikjer Hansen.                                 

Vaccinationsplan plejecentre i Sønderborg Kommune:

Vaccinationsdag - 29.12.20


10.00: Tangshave Bo- og Aktivitetscenter, Tangshave 1, 6430 Nordborg


13.00: Amaliehaven, Svanehaven 2, 6440 Augustenborg


Vaccinationsdag - 30.12.20


09.00: Dybbøl Plejecenter, Gammel Aabenraavej 24, 6400 Sønderborg


13.00: Gråsten Plejecenter, Kystvej 1A, 6300 Gråsten


09.00: Guderup Plejecenter, Parkvej 20, Guderup, 6430 Nordborg


13.00: Center for Korttidspladser, Mågevænget 10, 6400 Sønderborg


Vaccinationsdag – Lørdag d. 02.01.21


09.00: Mølleparkens Plejecenter, Damgade 5, 6400 Sønderborg


13.00: Tandsbjerg Plejecenter, Tandsbjerg 10, 6400 Sønderborg


09.00: Broager Plejecenter, Møllegade 18, 6310 Broager


13.00: Dalsmark Plejehjem, Dalsmark 5-13, Rinkenæs, 6300 Gråsten


10.00: Hørup Plejecenter, Hørup Bygade 44, 6470 Sydals