Antallet af coronasmittede i Syd- og Sønderjylland rasler ned

Ikke siden slutningen af juli er der blevet målt et lavere antal smittede her i landsdelen.

Antallet af bekræftede tilfælde med coronavirus i Syd- og Sønderjylland rasler ned.

Tal fra Statens Serum Institut (SSI) lørdag viser, at der den seneste uge er registreret 602 smittetilfælde i landsdelen.  

Det er 95 færre end fredag og det laveste tal siden 26. juli, hvor 588 blev registeret smittede.

Horsens (123) og Esbjerg (111) tegner sig for flest smittede, mens Billund (syv), Varde (11) og Fanø (0) har færrest.

KommuneTilfældeIncidens
Fanø00
Esbjerg11196,2
Varde1122,1
Billund726,4
Vejle6454,2
Hedensted1429,8
Horsens123131,9
Fredericia60116,7
Kolding5660,2
Vejen2046,8
Haderslev2341,6
Sønderborg6385,7
Aabenraa1322,3
Tønder37100,1
Statens Serum Institut

Det ugentlige lave smittetal flugter med antallet af personer, som det seneste døgn er testet positive for coronavirus i Danmark.

Det tal lyder på 438, hvilket er det laveste siden 5. juli, hvor der i løbet af et døgn var fundet 337 positive coronatilfælde.

Det seneste døgns 438 smittetilfælde er fundet blandt i alt 52.559 PCR-prøver. Det er de prøver, hvor man podes i svælget.

Andelen af positive prøver i forhold til det samlede antal test er 0,83 procent. Det er den laveste positivprocent siden 18. juli.

På landets hospitaler er der lørdag indlagt 121 patienter med coronavirus. Det er et fald på 16 personer sammenlignet med fredag.

Der er registreret yderligere tre dødsfald blandt coronasmittede. Det betyder, at der nu i alt er 2590 personer i Damark, som er døde med coronavirus.

4,4 millioner har fået første stik

Der er det seneste døgn givet 11.191 vaccinestik mod covid-19, viser en opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI).

Samlet set har 75,4 procent af befolkningen påbegyndt deres vaccinationsforløb. Det svarer til cirka 4,4 millioner personer.

I alt 72,4 procent af befolkningen regnes nu som færdigvaccineret. Det er cirka 4,2 millioner borgere.