Coronasmitten falder i seks kommuner

Fanø Kommune er én af de seks kommuner, hvor der er sket et beskedent fald i antallet af smittetilfælde over den seneste uge.

I seks af landsdelens kommuner er der sket et beskedent fald i antallet af smittetilfælde over den seneste uge sammenlignet med tirsdagens tal.

Det viser onsdagens coronaopgørelse fra Statens Serum Institut.

Det sker til trods for, at coronasmitten stadig er tiltagende i hele landsdelen, hvor der onsdag var registreret 3.585 smittetilfælde over den seneste uge.

I Billund Kommune falder smittetilfældene fra 90 til 81, i Fanø Kommune fra 43 til 36, i Hedensted Kommune fra 180 til 176, i Sønderborg Kommune fra 412 til 389, i Aabenraa Kommune fra 301 til 292 og i Tønder Kommune fra 218 til 194.

Den største stigning af smittetilfælde siden tirsdag findes i Kolding Kommune, hvor 29 personer er kommet til.

Fanø dumper ned på andenpladsen

Tirsdag havde Fanø Kommune den højeste incidens af alle landets kommuner på 1.253. Med onsdagens fald er vadehavsøen nu nede på en incidens på 1.049, hvilket gør, at Fanø Kommune dumper en placering ned.

Den sjællandske kommune, Tårnby Kommune, er nu hårdest ramt.

På landsplan er 4.426 nye covid-19-tilfælde registreret det seneste døgn, mens antallet af indlagte er steget med 78.

Du kan se smittetallene for din kommune herunder:

Herunder kan du se, hvordan det ser ud med vaccinationerne i din kommune:

KommunePåbegyndtAndel i %FærdigAndel i %
Aabenraa44.60276,143.45174,2
Billund20.72677,920.25376,1
Esbjerg89.53777,587.64975,9
Fanø2.83082,52.78981,3
Fredericia40.15977,939.29276,2
Haderslev42.96477,541.88875,6
Hedensted36.95478,536.14776,8
Horsens71.37375,769.54573,8
Kolding71.60376,669.74274,6
Sønderborg58.08278,956.86777,2
Tønder28.36776,927.67175
Varde38.51177,537.72676
Vejen32.48776,231.66574,2
Vejle91.02076,788.72274,7
I alt669.21577,6653.40775,8
Statens Serum Institut