Danmark sender igen vaccine over grænsen

Borgere syd for grænsen kan nu se frem til at blive vaccineret med dansk hjælp.

Den danske regeringen har besluttet at donere 59.300 doser vaccine fra AstraZeneca til Slesvig-Holsten. 

Doserne har udløb 30. juni 2021. 

Danmark har i forvejen udlånt 55.000 doser til grænseregionen Slesvig-Holsten. 

Udenrigsminister Jeppe Kofod, (S),  glæder sig over at kunne hjælpe naboerne syd for grænsen.

-  De overskydende vacciner, vi har på lager i Danmark, skal selvfølgelig anvendes inden udløbsdatoen. Slesvig-Holsten er et sted i deres epidemi, hvor de vurderer, at de nu og her vil kunne drage nytte af AstraZeneca-vaccinen, siger udenrigsministeren i en pressemeddelelse.

Regeringen vurderer løbende muligheden for at donere vacciner til udlandet.