I januar - dengang corona stadig ledte de fleste danskeres tanker i retning af en øl og en influenza i Kina - sad kandidatstuderende Sara Lee Spanggaard Krog på Designskolen i Kolding og udviklede på en helt særlig type vægpaneler.
Ved hjælp af kemi havde hun udtænkt en måde, hvorpå vægpanelerne fik evnen til at rense sig selv og luften omkring sig.
Oprindeligt skulle vægpanelerne nedbryde benzin, formaldehyd og udstødningsgasser, men teknologien virker på samme måde med virus og bakterier.
Det var først i midten af marts, da regeringen lukkede store dele af Danmark ned, at Sara Lee Spanggaard Krogs professor foreslog hende at skifte vægpanelerne ud med ansigtsmasker.
- Det var helt oplagt, nu hvor corona havde bredt sig til store dele af verden, at overføre vægpanelernes selvrensende evne til ansigtsmasker, siger Sara Lee Spanggaard Krog.
Teknologien bag ansigtsmaskerne
Evnen til at rense sig selv opstår ved hjælp af en teknologi, der videnskabeligt kaldes fotokatalytisk oxidering af semikonduktører.
Sara Lee Spanggaard Krog forklarer, at det handler om nogle partikler, som hun blander i det materiale, som enten vægpanelerne eller ansigtsmaskerne er lavet af.
Når partiklerne udsættes for UV-lys, opstår evnen til at fjerne organisk materiale som for eksempel bakterier og virus.
- Oprindeligt skulle vægpanelerne nedbryde benzin, formaldehyd, udstødningsgasser og fossile brændstoffer, men teknologien virker på samme måde med organisk materiale som virus og bakterier, hvilket giver mening i en coronasammenhæng, forklarer Sara Lee Spanggaard Krog.
Ikke på markedet lige foreløbigt
Vægpanelerne støbte Sara Lee Spanggaard Krog i gips, men det er ikke et brugbart materiale i en ansigtsmaske. Derfor bestod udfordringen i at designe en maske i et materiale, der er blødt nok til, at det er behageligt at have i ansigtet.
Sammen med sin vejleder og et team bestående af en elektroingeniør, en virolog og en kirurg er Sara Lee Spanggaard Krog nu klar med en ansigtsmaske, der i løbet af de næste fire måneder skal igennem en række tests og justeringer, før den kan sættes i produktion.
- Vi skal være sikre på, at masken kan deaktivere virus ved hvert åndedrag, så der ikke slipper noget igennem. Det tager lang tid, så jeg ved slet ikke, om vi kan nå at få dem på markedet i den her bølge med corona, siger Sara Lee Spanggaard Krog.
Beskytter mod pollen og almindelig influenza
Skulle masken ikke blive klar under corona, er Sara Lee Spanggaard Krogs arbejde langt fra spildt. Den selvrensende ansigtsmaske kan nemlig også komme mennesker, der lider af luftvejssygdomme eller noget så alment som pollenallergi, til gavn.
- I den forstand er masken multifunktionel, da flere kan få gavn af den. Også når den almindelige influenza rammer hvert år, kan masken være til hjælp, siger hun.
Flere steder i verden er ansigtsmasker blevet en fast del af hverdagen, og her har den selvrensende maske også et miljømæssigt perspektiv. Ved netop at kunne rense sig selv kan masken genanvendes i op til en måned og dermed erstatte mange af de engangsmundbind, som flere danskere bruger lige nu.
- Vi taler om, at vi skal vænne os til at gå med masker til hverdag, så måske det er en trend, der er kommet for at blive. Engangsmundbind er problematiske på flere områder, og derfor kan den selvrensende komme til at gøre en forskel, siger Sara Lee Spanggaard Krog.
