Selvom det samlede antal smittede falder i Sydjylland, vender pilen fortsat opad i nogle kommuner

Det samlet antal smittede med covid-19 i Syd- og Sønderjylland er faldet siden lørdag. Men nogle kommuner oplever fortsat stigende antal smittede.

Smittetallet i de 14 kommuner, TV SYD dækker, er generelt faldende, viser søndagens opgørelse over nye tilfælde af covid-19-smittede.

Men syv kommuner har stadig et incidental på langt over 20 smittede om ugen per 100.000 indbygger, som sundhedsmyndighederne kalder bekymrende. 

Det gælder Esbjerg, Kolding, Vejen, Billund, Vejle, Fredericia, Hedensted og Horsens. Disse kommuner holder sundhedsmyndighederne ekstra øje med.

Nogle af kommunerne har dog for denne omgang knækket smittekurven, og antal smittede falder, viser søndagens opgørelse fra Statens Serum Institut. 

Men nogle kommuner oplever fortsat stigende smittetal. Det gælder blandt andet for Vejen, Tønder og Esbjerg kommuner.