Video: Eva fik en overraskelse på Mors dag: Jeg havde godt luret, at familien var ude på noget

Mors dag blev en stor oplevelse for Eva Hansen fra Horsens. Hun fik besøg af tre syngende postbude, der kom med en hilsen fra børn og børnebørn.

Eva Hansen havde på forhånd fået besked på, at hun skulle huske at åbne køkkenvinduet søndag klokken 14. 

Derfor var hun godt klar over, at der skulle ske et eller andet på Mors dag.

Men da tre postbude, klædt i røde uniformer, dukkede op og brød ud i sang, gjorde hun alligevel store øjne.

- Jeg synes, det var helt fantastisk. Jeg har aldrig prøvet sådan noget før. Jeg tager hatten af for mine børn. Det gør jeg godt nok.

 
 
Foto: Ole Møller, TV SYD

De syngede postbude var bestilt af hendes børn med storesøster Vivi Hansen i spidsen. Hun synes, at det var på sin plads med en særlig hilsen lige netop i år.

- Det er jo ikke så tit, jeg kommer og besøger hende. Lige nu kan vi give coronaen skylden, men det kan jeg jo ikke gøre hele tiden, fortæller Vivi Hansen.

En særlig telegramservice

Postbudene kommer fra Komediehuset  Horsens, der i dagens anledning gav borgerne mulighed for at bestille et levende telegram. 

- De er fantastiske. De kan noget, og et lille syngende telegram kan man da ikke sige nej til, siger Vivi Hansen.

Eva Hansen fulgte med fra første salen her på Axeltorv i Horsens.
Eva Hansen fulgte med fra første salen her på Axeltorv i Horsens.
Foto: Ole Møller, TV SYD

For Eva Hansen var det en længe savnet mulighed for at komme tæt på familien igen. Dem har hun ikke set meget til her i den nuværende krise, foræller hun.

- Det var dejligt at se dem igen. De var der allesammen, så da de stod der, var jeg et øjeblik lige ved at tro, at jeg skulle være bedstemor igen, griner Eva Hansen.

Hele familien var mødt op for at fejre deres mor og bedstemor.
Hele familien var mødt op for at fejre deres mor og bedstemor.
Foto: Ole Møller, TV SYD