Fans på stadion, indendørs servering og større forsamlinger: Ny genåbningaftale på plads

Fra på onsdag kan du igen komme på restaurant indendørs og til kamp på stadion. Derudover hæves forsamlingesloftet gradvist.

En tur på restaurant og en superligakamp på station. Begge dele bliver muligt fra på onsdag den 21. april. 

Det fremgår af en aftale, som sundhedsminister Magnus Heunicke sent fredag nat har landet sammen med et bredt politisk flertal undtagen Nye Borgerlige. 

Aftalen betyder blandt andet, at det bliver muligt med indendørs servering på cafeer og restauranter, og at der lukkes op for tilskuere på stadion til kampe i blandt andet Superligaen.

- Danmark står et godt sted, hvor der er plads til, at vi åbner mere. Det er både ansvarligt og meget positivt, men det kræver, at vi holder fast i de gode vaner, holder fast i at lade os teste og holder fast i at bruge coronapas for at få adgang til nogle af de ting, vi gerne vil. Det er afgørende for regeringen, at vi fastholder en ansvarlig balance, så vi får en så normal hverdag som muligt uden at miste kontrollen med epidemien, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Mangler man kunstneriske indspark eller en ny bog at læse i, er det også muligt fra onsdag den 21. april. Her kan museer, kunsthaller samt biblioteker åbne med krav om coronapas. Desuden kan store indkøbscentre og stormagasiner også genåbne. 

Tidligere end aftalt 

Egentlig skulle det først være muligt med indendørs servering på cafeer og restauranter fra 6. maj, men nattens aftale betyder, at det nu kan lade sig gøre allerede fra på onsdag. Dog følger der nu et krav om bordbestilling og coronapas, hvis man ønsker at spise sin mad indenfor. Det er ikke et krav ved udendørs servering. 

Sidste udskænkning er klokken 22, og der skal være lukket mellem 23 og 05. 

Den 21. april hæves forsamlingsloftet også fra fem til ti personer indendørs, og fra ti til 50 personer udendørs.

Forsamlingsloftet hæves gradvist:

  • Fra 21. april hæves forsamlingsloftet til 10 personer indendørs og 50 udendørs. I dag er loftet på henholdsvis 5 og 10.
  • Fra 6. maj hæves loftet til 25 indendørs og 75 udendørs.
  • Fra 21. maj hæves det til 50 indendørs og 100 udendørs.
  • Fra 11. juni hæves det til 100. Fra den dato gælder ikke længere et forsamlingsloft udendørs.
  • Fra 1. august afskaffes forsamlingsloftet helt.


Kilde: Aftaleteksten

Sport og Superliga

Savner man følelsen af at stå på stadion, drikke fadøl og få sig en stadionplatte, er det nu også muligt fra 21. april. Her åbnes for tilskuere til fodboldkampe i Superligaen og Kvindeligaen, 1. division og 2. division, samt A-landskampe for både herre og kvinder. 

Der må samles højest 500 siddende tilskuere med 1 meters aftand, og de skal have egen ind- og udgang samt kunne vise et coronapas. 

Savner du selv fitnesscenteret eller indendørs idræt kan det være, du skal vente lidt endnu. Det er kun indendørs idræt i organiseret regi for personer under 18 år eller over 70 år, der kan få lov at åbne. For børn og unge gælder det, at de max må være 25 personer samlet. Ved sidstnævnte gælder der et forsamlingsloft på 10 personer og et krav om coronapas. For børn og unge gælder det, at de max må være 25 personer, og der er ikke et krav om coronapas.

Tilbage i skole 

Ifølge den nye aftale kan flere børn, unge og studerende også vende tilbage på skolebænken. 

5. - 8. klasse får muligheden for at mødes udenfor i de uger, hvor der ikke er afgang til indendørs undervisning. Derudover vil være vøre 80 procent fremmøde for afgangselever i grundskoler samt på ungdoms og voksenuddannelser. På erhvervskolerne er der 100 procent fremmøde, så her må eleverne altså vende tilbage i fuldt omfang. 

Genåbningen vil være geografisk differnetieret, så der er mulighed for at åbne eller lukke på lokalt plan. 

Se hele aftaleteksten her.