Flyselskab og lufthavn jubler over nye regionale rejsevejledninger

Nu åbnes der for, at danske turister kan besøge eksempelvis Gran Canaria, selvom resten Spanien er ramt hårdt ramt af corona.

Et længe næret ønske fra rejsebranchen om, at Udenrigsministeriets rejsevejledninger bliver opdelt på regioner, så danske turister kan besøge destinationer, hvor coronaen ikke har hårdt fat, bliver nu en realitet til glæde for Billund Lufthavn og flyselskabet Danish Air Transport, der har hjemsted i Vamdrup.

Fra første december åbner regeringen for, at man kan rejse til regioner i Europa, hvor smittetrykket er lavt. 

Regeringen har lavet det, der hedder en regionalisering af rejsevejledningerne. Det er altså ikke længere et helt lands smittetryk, der er afgørende.

Jesper Klausholm, marketingschef i Billund Lufthavn.
Jesper Klausholm, marketingschef i Billund Lufthavn.

Hvis smitterykket ligger på under 30 nye smittede pr. 100.000 indbyggere i løbet af en uge i en region, så vil ikke-nødvendige rejser ikke længere være frarådet.

Det ser man frem til i Billund Lufthavn.

- Det er en god nyhed, som vi har arbejde hårdt på at gennemført. Ddt vil betyde, at vi kan få flere fly i luften hen over vinteren, siger Jesper Klausholm, der er marketingschef i Billund Lufthavn.  

Jesper Rungholm er administrerende direktør for Danish Air Transport, som har base i Vamdrup.
Jesper Rungholm er administrerende direktør for Danish Air Transport, som har base i Vamdrup.
Foto: Signe Dohn Vilandt, TV SYD

Nyheden om de kommende regionale rejsevejledninger kommer samme dag som  flyselskabet Danish Air Transport, der har hjemsted i Vamdrup, sendte et fly med rejselystne turister til Porto Santo, der er en del af øgruppen Madeira, som hører under Portugal.

Det blev lanceret for nogle uger siden som en provokation og i trods mod den danske regerings langsommelige behandling af udviklingen af en model for regionale rejsevejledninger.

- Jeg synes, at det er dejligt og kærkomment, at det endeligt langt om længe bliver en realitet. Det er på høje tid - og det vil vare måneder, før det virkelig batter for rejsebranchen, siger DATs ejer og direktør Jesper Rungholm, som selv er kaptajn på flyet til Porto Santo.