Fortsat stor smittespredning

Fredag er antallet af covid-19 smittede stagneret i Syd- og Sønderjylland med kun små forskydninger i de forskellige kommuner.

Opdateret med vaccinestatus.

Fredag er der registreret 14.4997 smittede med covid-19 målt over de seneste syv dage i de 14 kommuner, som TV SYD dækker. Det er nøjagtigt som torsdagens opgørelse, det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Der er dog forskydninger i de forskellige kommuner, hvor den er faldet i Tønder Sønderborg og Hedensted. I de andre 11 kommuner er smitten enten steget lidt eller stagneret. 

Aabenraa har fortsat det højeste incidental med 1.915 smittede per 100.000 indbyggere.

Om den stagnerede smitte er stilhed før stormen, eller den er et reelt udtryk for, at smittetrykket falder, er ifølge sundhedseksperterne for tidligt at sige noget om.

På landsplan færre smittede

På landsplan er der fredag registreret færre smittede det seneste døgn med 18.261 nye smittetilfælde med coronavirus.

Antallet af smittede er dermed lidt lavere end de foregående dage, hvor der har været 25.000-28.000 daglige tilfælde.

Det kan være et tegn på, at der er mere ro på epidemien efter den store stigning i antal smittede efter jul og nytår. Det mener Viggo Andreasen, som er professor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet.

- Det er stadig et meget højt tal, men antallet af smittede er holdt op med at stige. Derfor er det et tegn på, at vi har nogenlunde styr på epidemien. Det er i hvert fald det, vi skal håbe på, siger han til Ritzau.

Han bemærker, at det er meget positivt, hvis epidemien er nogenlunde stabil, samtidig med at skolerne er åbnet op igen.

- Det er meget beroligende, at børnene, som tidligere har båret meget smitte, ikke starter i skole, samtidig med at vi har en epidemi, som er i kraftig vækst, siger han.

Han pointerer dog, at det er muligt, at skolernes genåbning sætter gang i epidemien igen.

Vaccinerede i de 14 kommuner, TV SYD dækker.

KommunePåbegyndtAndel i %FærdigAndel i %1. revaccineretAndel i %
Fanø2.96186,32.86883,62.15062,70
Hedensted39.41983,737.99480,726.25155,70
Sønderborg61.32983,258.88379,939.85954,10
Fredericia42.85783,141.33980,128.30054,80
Billund22.09082,921.27179,814.40554,00
Varde41.00282,639.33579,227.19254,80
Esbjerg95.25982,591.33079,159.90751,90
Haderslev45.44382,143.98679,528.97352,40
Kolding76.60481,973.75378,946.34249,50
Vejle97.43581,893.74778,759.78250,20
Vejen34.83881,833.40078,422.17052,00
Horsens76.53281,8073.44877,748.08150,90
Tønder29.77080,8028,72278,019.00651,60
Aabenraa47.04680,245.47777,530.44551,90
Statens Serum Institut