Kommune lukker yderligere tre skoler og ti daginstitutioner

Esbjerg Kommune lukker yderligere tre folkeskoler og ti daginstitutioner på grund af udbrud af covid-19 smitte.

Smittetrykket med coronavirus er nu så højt i dele af Esbjerg, at en række daginstitutioner og skoler midlertidigt bliver lukket fra i morgen fredag og foreløbigt til og med den 26. marts, skriver Esbjerg Kommune på deres facebookside.

Styrelsens for Patientsikkerhed oplyser på Twitter, at skolerne og daginstitutionerne ligger i Jerne Sogn, hvor incidenstallet er 1029, i Grundtvig Sogn med incidenstal på 443 og Kvaglund Sogn med incidenstal på 566. 

- Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, som har anbefalet, at vi lukker de nævnte skoler og daginstitutioner for at begrænse smitten, forklarer Arne Nikolaisen, der er direktør for Sundhed og Omsorg i Esbjerg. Han regner med, at incidenstallet fortsat vil falde den kommende uge.

- For hele kommunen var strategien, at vi skal under 200 i denne uge, og det regner vi med at nå. Så er planen, at vi i løbet af den kommende uge skal under 100, siger han.

Målet er at komme under 100 inden næste weekend.  

Lukningen gælder følgende skoler:

Bakkeskolen Cosmos (nuværende lukning forlænges), Præstegårdskolen Urban (nuværende lukning forlænges), Kvaglundskolen Signatur, Rørkjær Skole Urban og Esbjerg Ungdomsskoles afdeling i Novrup.

Tinghøjen Daginstitution er en af dem, der lukker midlertidigt.
Tinghøjen Daginstitution er en af dem, der lukker midlertidigt.
Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Lukningen gælder følgende daginstitutioner:

Børnenes Kontor, Børneuniverset, Tinghøjen, Børnehuset Novrupvej, Bydelens Børnehus, Grønnegården, Rørkjærhusene, Børnehuset Bøndergårdsvej (lige nu genhuset på Præstegårdsskolen og i Lykkegårdsparken), Valmuen og Børnehuset Kvaglund.

Derudover lukker de to private daginstitutioner, Jerne Børnehave og Blåmuslingen. 

Esbjerg Gymnasium er også lukket midlertidigt.

Man skal lade sig teste

Kommunen opfordrer til, at borgere i områderne lader sig covid-19 teste. På de angivne teststeder skal man ikke bestille tid, men blot møde op. Man skal dog være forberedt på, der kan opstå kø. 

På de teststeder, som er nævnt oven for, kan børn fra fem år blive testet, hvis de følges med deres forældre. Husk det gule sundhedskort.

Hvis du oplever symptomer på corona, eller du er nær kontakt til en smittet, så skal du i stedet booke tid til en PCR-test på Randersvej 42 i Esbjerg eller på et af de andre faste teststeder.

PCR-test i Esbjerg Ø frem til den 21. marts 2021

Mosaikken, Stengårdsvej 163, 6705 Esbjerg Ø, onsdag til søndag den 17. - 21. marts kl. 9-18

Kvaglundhallen, Askekrattet 4, 6705 Esbjerg Ø, onsdag til søndag den 17. - 21. marts kl. 9-18

Sognehuset ved Jerne Kirke, Møllebakken 2, 6705 Esbjerg Ø, lørdag den 20. marts kl. 9-17

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.