Kun i en enkelt kommune falder smittetallet

Kolding er mandag alene om at præstere et faldende smittetal.

Der er fundet 118 nye smittede i TV SYDS sendeområde det seneste døgn, hvor det samlede antal smittede i løbet af de seneste syv dage er 888 mod 767 søndag.

I Kolding Kommune er antallet af smittede faldet til 99 mod 104 søndag. Fanø har for 13. dag i træk uændret ingen smittede, mens Aabenraa og Tønder holder sig på samme niveau som søndag.

De tre kommuner med flest smittede pr. 100.000 indbyggere er Billund, Hedensted og Vejle.

Se tallene for enkelte kommuner ved at markere på kortet nedenfor.

På landsplan er der konstateret 1.195 nye smittetilfælde det seneste døgn, hvor der  er foretaget i alt 70.096 prøver.