Lørdag åbnede endnu en forlystelsespark: Lokkede med bilbanko og flotte præmier

Universe Science Park åbnede i dag efter tre måneders ufrivillig pause. Allerede klokken 09 kunne morgenfriske gæster deltage i en gang coronabilbanko.

Efter at have været lukket de seneste tre måneder slog Universe Science Park i Nordborg lørdag dørene op for gæster.

En af de åbningsattraktionerne i dag var en gang coronabilbanko. Her sad gæsterne i deres biler og kunne følge numre og show på deres bilradioer og smartphones.

Bilbankoen kunne følges på bilradioer og smartphones
Bilbankoen kunne følges på bilradioer og smartphones
Foto: Jørgen Guldberg, TV SYD

Der var store præmier på spil, blandt andet et hotelophold på Alsik for fire personer og et gavekort til Fakta Tyskland på 2000 kr. samt en middag for op til 5 personer på hotel Sønderborg Strand.

Måske derfor var så mange mødt op allerede klokken 09 en lørdag morgen, hvor den gratis bilbanko begyndte.

Og det var en lykkelig direktør, der kunne byde gæsterne velkommen.

- I dag er bare en glædens dag. Det er sådan en forløsning at kunne være her og åbne parken, siger en nærmest rørstrømsk Torben Kylling Petersen, direktør, Universe Science Park.