Lørdagens smittetal: Aabenraa har haft én smittet på en uge

Samtidig er halvdelen af borgerne i Region Syddanmark nu i gang med vaccination mod covid-19.

Smittetallene falder igen i dag, ligesom de har gjort i en længere periode. Det samlede antal smittede i Syd- og Sønderjylland lyder på 145 smittede over en uge. 

I de tre grænsekommuner er smittetallene blandt de laveste på landsplan. I hele Aabenraa Kommune er der én enkelt person, der er testet positiv indenfor de seneste syv dage. Sådan så det også ud for et par dage siden i Tønder Kommune, der er i dag er på fire smittetilfælde. Sønderborg Kommune har i dag tre smittetilfælde over en uge. 

Højest er smitten i Kolding, Vejle og Fredericia kommuner, efter smittetallene i Esbjerg Kommune har taget et nyk nedad med otte færre smittetilfælde siden gårsdagens tal.

KommuneIncidenstal (over syv dage)Testjusteret incidenstal (over syv dage)Smittetal (over syv dage)
Kolding33,331,431
Vejle31,228,9736
Fredericia23,422,2112
Esbjerg19,127,2222
Vejen16,423,577
Varde1627,338
Horsens12,115,0211
Billund11,313,413
Tønder10,78,44
Haderslev910,785
Hedensted4,38,572
Sønderborg43,433
Aabenraa1,761
Fanø000
Statens Serum Institut


Halvdelen af syddanskerne er i gang

Vaccinationsplanen i Region Syddanmark har nået en milepæl, hvor halvdelen af borgerne er i gang med vaccinationen mod covid-19.

I Syd- og Sønderjylland er det fortsat otte ud af 14 kommuner, der har passeret dén milepæl. 

Det drejer sig om kommunerne Aabenraa, Billund, Esbjerg, Fanø, Hedensted, Sønderborg, Tønder og Varde.

I de øvrige kommuner er man ikke langt fra med Kolding Kommune, der har den mindste andel af borgere, som er i gang med vaccinationen. Her er 45,1 procent i gang. 

Færre indlagte

Siden i går er 243 personer testet positiv med covid-19 på landsplan ud af 111.216 PRC-tests. 

76 personer er indlagt med covid-19, hvilket er det laveste siden 21. september, skriver Ritzau. Der er to personer, der er døde, hvor dødsfaldet har realtion til covid-19.