Mandagens smittetal: Smitten falder i halvdelen af kommunerne

I syv kommuner falder smitten en smule, mens den stiger i fem.

I halvdelen af kommunerne i TV SYDs område falder smitten. Det gælder for syv kommuner, mens den står stille i to og stiger i fem. 

I alt er der 704 personer, der er konstateret smittet med covid-19 de seneste syv dage. Det er tre færre end i går. 

Billund Kommune har mandag det højeste incidenstal, som lyder på 146,8 smittede personer per 100.000 indbyggere. På andenpladsen ligger Vejle Kommune. I de to kommuner stiger smitten, og der er henholdsvis fem og otte nye smittede siden i går. 

Derudover er der en mindre stigning i antallet af smittede i Hedensted, Fredericia og Varde. 

I Vejen og Fanø Kommune er antallet af smittede det samme som søndag. I de resterende syv kommuner, som TV SYD dækker, falder smitten. Det gælder for Esbjerg, Haderslev, Kolding, Horsens, Aabenraa, Tønder og Sønderborg. Sidstnævnte har det laveste incidenstal. 

På landsplan er der 679 nye smittede med covid-19 siden søndag. 

Så mange er vaccinerede 

Mandag er der i alt 691.650 personer fordelt over hele landet, der har fået det første stik med coronavaccine. Det svarer til 11,8 procent af befolkningen. 

På landsplan er 367.547 personer eller 6,3 procent af befolkningen færdigvaccinerede. 

I Region Syddanmark er 6,5 procent færdigvaccinerede, mens procentsatsen i Region Midtjylland ligger på 6,3 procent. 

I tabellen herunder kan du se de kommunale tal.