Myndighederne opfordrer alle i Kolding til at blive testet

Styrelsen for Patientsikkerhed opfordrer alle borgere i Kolding til at lade sig teste.

Opdatering: Tidligere fremgik det, at Styrelsen for Patientsikkerhed opfordrer alle i Kolding Kommune til at lade sig teste, men opfordringen i det konkrete tilfælde vedrører kun borgere i Kolding by, selvom styrelsen i al almindelighed  opfordrer folk til at blive testet.

Smitten er stadig høj i Kolding Kommune.

Derfor opfordrer Styrelsen for Patientsikkerhed nu direkte alle borgere i Kolding by til at lade sig teste.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.

Selvom smitten for femte dag i træk har været faldende, så ligger Kolding Kommune stadig langt over sundhedsmyndighedernes bekymringsgrænse på 20 smittede per 100.000 indbyggere. Mandagens tal fra Statens Serum Institut viser nemlig et incidenstal på 240,9.

Her kan du blive testet i Kolding

Faste testcentre

  • Kokbjerg 1A, 6000 Kolding, PCR-test (i munden), som kræver tidsbestilling på www.coronaprover.dk
  • Ålegården 2, 6000 Kolding, kviktest (i næsen), åben alle dage kl. 8-20.
  • Kolding Storcenter, kviktest (i næsen), Skovvangen 42, Kolding, åben alle dage kl. 9-20.


Alle steder er indrettet, så det er nemt for borgere med et handicap at komme til.


Ekstra teststeder (kviktest - i næsen) - fra og med tirsdag 2. marts

  • Kolding Storcenter, alle dage 9-20
  • Arena Syd, Vamdrup, alle dage 9-20
  • Cuben, Christiansfeld, alle dage 9-20
  • Det gamle rådhus i Lunderskov, alle dage 9-20
  • Vester Nebel Forsamlingshus (Newlhuset), Koldingvej 31, Egtved, tirsdag, torsdag og lørdag 13-20
  • Mejeriet, Vesterløkke 19, Sdr. Bjert, mandag, onsdag og lørdag 13-20
  • Brændkjærkirken, Agtrupvej 114, Kolding, menighedshuset, alle dage 13-20


I Kolding Kommune benyttes de nye testkit, hvor vatpinden kun er 3-4 cm., så det ikke er så ubehageligt.


Kilde: Kolding.dk