TV der bevæger dig

COVID-19

Næsten 800 sygeplejersker klar til at hjælpe på intensivafdelinger

Sygeplejerskerne er blevet oplært til at hjælpe på intensivafdelinger, så Region Syddanmark er forberedt på selv de værste prognoser for antallet af indlagte med covid-19.

Det er primært sygeplejersker, der allerede arbejder i regionen som anæstesi- og operationssygeplejersker, som er blevet uddannet til assisterende intensivsygeplejersker. Foto: Pernille Keller Sand, TV SYD

I Region Syddanmark er der i løbet af de sidste to uger blevet opkvalificeret 793 ekstra sygeplejersker, som står klar til at hjælpe på intensiv afdelingerne.

- Med de næsten 800 sygeplejersker, vi har opkvalificeret nu, plus de 700 vi har i forvejen, er vi der, hvor vi skulle kunne klare selv den værste prognose baseret på tal fra Kina og Italien, siger Kurt Espersen, koncerndirektør hos Region Syddanmark.

Læs også Sus og hundredevis af nye intensivsygeplejersker er klar til at hjælpe corona-patienter

De sygeplejersker, der oplæres som assisterende intensivsygeplejersker, er primært sygeplejersker, der allerede arbejder i regionen som anæstesi- og operationssygeplejersker. De får typisk en dags undervisning og færdighedstræning og to til tre dages følgevagter med en erfaren intensivsygeplejerske.

Over de kommende to-tre uger står yderligere 70 sygeplejersker klar til at blive opkvalificeret, hvis der er brug for det. Det bringer det endelige antal af intensivsygeplejersker op på 1500.

Læs også Comeback til den hvide kittel: Lena er klar som corona-hjælper

Også på lægefronten har regionen været i gang med at øge kompentencerne. Her er kirurger blevet omskolet til at kunne håndtere medicinske patienter.

- Vi synes, det ser fornuftigt ud, med de tal vi ser, men vi følger hele tiden situationen, siger Kurt Espersen.

 

Mest sete på tvsyd.dk