Smitten bevæger sig i hver sin retning i kommunerne

I godt halvdelen af kommunerne i TV SYDs sendeområde er smitten enten stigende eller faldende.

Smitten er overordnet set stabil i de 14 kommuner, som TV SYD dækker.

Det viser dagens coronaopgørelse fra Statens Serum Institut.

Opgørelsen viser også, at der i seks af landsdelens kommuner er sket et beskedent fald i antallet af smittetilfælde over den seneste uge sammenlignet med mandagens tal.

Det betyder også, at smitten er svagt stigende i de resterende otte kommuner, som TV SYD dækker.

Sammenlignet med søndagens tal har kommunerne sammenlagt oplevet en lille smittestigning fra 3.394 til 3.524 smittetilfælde over de seneste syv dage.

På landsplan har 4.148 personer det seneste døgn fået besked om, at de er smittet med coronavirus.

Fanø Kommune rykker i den rigtige retning

Fanø Kommune har længe været i toppen over den højeste incidens i landet, men der er gode nyheder til fannikkerne.

Antallet af smittetilfælde på Fanø er det laveste i over to uger, eftersom smittetilfældene er faldet fra 33 personer til 22 over de seneste syv dage fra mandag til tirsdag. Dermed falder vadehavsøens incidens også fra 961,8 til 641,2.

Den faldende incidens gør også, at Fanø ikke længere er fast inventar i top-3 over kommuner med den højeste incidens på landsplan.

Nu er Fanø Kommune at finde på en 28. plads.

Du kan se, hvordan det ser ud med smitten i din kommune herunder:

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.

Herunder kan du se, hvordan det ser ud med vaccinationerne i din kommune:

KommunePåbegyndtAndel i %FærdigAndel i %
Aabenraa44.75776,443.55574,3
Billund20.81878,220.31576,3
Esbjerg89.99677,987.83676,1
Fanø2.84282,82.79281,4
Fredericia40.29978,239.36976,4
Haderslev43.08377,741.99775,8
Hedensted37.08078,836.22877
Horsens71.6337669.79774,1
Kolding71.9607769.96574,9
Sønderborg58.26779,156.99177,4
Tønder28.45477,127.72675,1
Varde38.7597837.81876,1
Vejen32.67076,631.75174,4
Vejle91.4757788.97574,9
I alt672.09377,9655.11576,0
Statens Serum Institut