Smitten falder med en enkelt undtagelse

Corona-smitten er stille og roligt på vej ned. Lige i dag er der en enkelt ny smittet i Kolding, men ellers er tendensen nedadgående.

Der er masser af gode nyheder i dagens tal. For det første holder Fanø nullet.  For fjerde dag i træk er der ingen nye smittede på øen. De andre kommuner fortsætter de seneste dages nedadgående tendens, undtagen Kolding, der i dag må notere en ny smittet i forhold til i går lørdag. Incidenstallet i Kolding er på 28, ikke alverden.

Incidenstallet er til gengæld stadig højt i Vejle og Vejen kommuner med 51,9 og 58,6 point respektive. De kan dog trøste sig med, at selvom incidenstallet er pænt højt, så er det faldet støt i en uge.

Og så har fem af kommunerne her i området etcifrede antal nye smittede over den seneste uge. For Fredericia Kommune kan det blive seks i morgen, hvis smittetallet fortsætter med at falde.

Alt i alt tal, der giver en lyst til at smide mundbindet væk - på en økologisk forsvarlig måde selvfølgelig.

Du kan se tallene for de enkelte kommuner i tabellen nedenfor. 

KommuneAntal nye tilfældeincidenstalJusteret incidenstal
Varde1836,046,04
Billund830,123,75
Vejle6051,946,05
Fredericia1019,520,76
Esbjerg4236,431,18
Fanø000
Vejen2558,666,4
Kolding2628,022,95
Haderslev59,013,58
Sønderborg79,49,26
Aabenraa1017,114,84
Tønder513,412,76
Horsens2527,630,77
Hedensted1940,738,47