Smitten i Haderslev er fordoblet på en uge

Haderslev har det højeste smittetal i Syd- og Sønderjylland.

Smitten er steget i ni af de syd- og sønderjyske kommuner. Kun tre kommuner har et faldende smittetal. Det viser tal fra Statens Serum Institut.

Den største stigning er sket i Haderslev Kommune, hvor der lørdag er registreret 93,9 smittede per 100.000 indbyggere de seneste syv dage. Det gør samtidig Haderslev til den kommune med det højeste incidenstal i Syd- og Sønderjylland og er over en fordobling i forhold til forrige lørdag.

Det næsthøjeste incidenstal i landsdelen er i Hedensted Kommune. Her stiger smitten for ottende dag i træk, og lørdag er der registreret 40 smittede inden for de seneste syv dage. Det betyder, at der er 85,1 smittede per 100.000 indbyggere den seneste uge i kommunen.

Tønder Kommune er den eneste af de syd- og sønderjyske kommuner, som er under statens bekymringsgrænse på 20 smittede per 100.000 indbyggere. Lørdag er her registreret 7 smittede indenfor de seneste syv dage, og et incidenstal på 19 smittede per 100.000 indbyggere den seneste uge.

Ingen dødsfald i en uge

På landsplan er der det seneste døgn registreret 749 nye coronasmittede.

I alt er 56 patienter indlagt med coronavirus på landets hospitaler. Af dem er 10 personer på intensiv, og seks får hjælp til at trække vejret af en respirator.

Lørdag er der ikke registreret nogle dødsfald blandt smittede med corona, og det er nu en uge siden det seneste coronarelaterede dødsfald. 

KommuneAntal smittedeSmittede per 100.000 indbyggereTestjusteret incidenstal
Fanø1210
Esbjerg8069,375,06
Varde1749,741,45
Billund1867,855,8
Vejle9883,167,41
Hedensted4085,177,3
Horsens7681,776,69
Fredericia2650,656,04
Kolding7883,984,02
Vejen3684,293,91
Haderslev5293,981,99
Sønderborg2432,633,01
Aabenraa3356,551,97
Tønder71918,2