Smitten nærmest ræser afsted - en del kommuner har et incidenstal på mere end 2.000

Smitten stiger fortsat i Syd- og Sønderjylland. Søndag er der registreret 19.141 smittede med covid-19.

19.141 personer er søndag registeret smittet med coronavirus i de 14 kommuner, TV SYD dækker. Det er 1.620 flere end lørdag, og 4.241 flere smittede end for en uge siden, viser søndagens smitteopgørelse fra Statens Serum Institut (SSI).

Otte kommuner har nu et incidenstal på over 2.000 smittede per 100.000 indbyggere målt over de seneste syv dage. Esbjerg og Vejle nærmer sig et incidenstal på 3.000. 

Fem kommuner er tæt på et incidenstal på 2.000. Lige nu er det kun Fanø, der som den eneste kommune i TV SYDs sendeområde har et incidenstal på under 1.000, og hvor smitten, modsat alle andre kommuner i området, er stagnerende.

Flere indlæggelser

Indlæggelsestallet stiger i både Region Syddanmark og Region Midtjylland. 

I Region Midtjylland er der søndag 80 indlagte, det er to flere end lørdag. Ni personer ligger på intensiv med coronavirus i kroppen, hvoraf de otte ligger i respirator. To personer er døde med infektionen i kroppen.

Region Sydjyllands hospitaler har lige nu 108 indlagte med coronavirus i kroppen Ti personer ligger på intensiv, hvoraf de otte får hjælp til at trække vejet i en respirator. 

På landsplan er der søndag indlagt 734 patienter med corona. Det er en stigning på 23 personer i forhold til lørdag.

Positivprocenten er den højeste under pandemien

Andelen af positive prøver i forhold til det samlede antal foretagne PCR-prøver er 14 procent. Det svarer til, at cirka hver syvende prøve har været positiv.

Det seneste døgns positivprocent er den hidtil højeste under epidemien.

Ifølge Kasper Karmark Iversen, professor ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet og overlæge ved Herlev-Gentofte Hospital, kan den rekordhøje positivprocent skyldes, at det med selvtest er blevet endnu lettere at blive testet for corona.

- Jeg tror, at en del af det kan forklares med, at folk først er testet positive i en kviktest enten derhjemme eller i et kviktestcenter, siger han til Ritzau..

- Og så får de lavet en PCR-test for at verificere, at det er rigtigt nok, siger Kasper Karmark Iversen

Herunder kan du se, hvordan det ser ud med vaccinationer i din kommune:

KommunePåbegyndtAndel i %Færdig Andel i %1. RevaccineretAndel i %
Fanø2.969 86,62.90684,82.27266,30
Hedensted39.54684,038.60682,028.20859,90
Sønderborg61.59083,559.92881,343.82759,40
Fredericia42.99083,341.91581,230.71759,50
Billund22.17083,121.64481,215.65458,70
Varde41.15282,940.11380,829.30159,00
Esbjerg95.64182,893.27680,865.58256,8
Haderslev45.56982,444.42580,331.54657,0
Kolding76.88082,274.96280,151.94855,50
Vejle97.76882,195.31280,066.32755,70
Vejen34.84282,033.99279,824.14356,70
Horsens76.80881,274.75879,152.55655,60
Tønder29.90481,229.12879,120.96856,90
Aabenraa47.21780,546.09378,633.51557,10
Statens Serum Institut