Smittetal med små udsving

Fire kommuner har uændret smittetal fra i går til onsdag, mens det seneste døgn har budt på faldende smittetal i to kommuner.

Fredericia er fortsat i front som den hårdest ramte af de 14 kommuner, som TV SYD dækker, og Tønder ligger igen onsdag på duksepladsen med kun otte smittede og en incidens på 21.

Fanø, Billund, Haderslev og Sønderborg har uændrede smittetal i forhold til tirsdag, mens Esbjerg og Tønder kan notere sig færre smittede.

Varde, Vejle, Hedensted, Horsens, Fredericia, Kolding, Vejen og Aabenraa alle kan melde om mindre stigninger.

Det seneste døgn er der i hele landet registreret 663 coronatilfælde, oplyser Statens Serum Institut.

Det er sket på baggrund af 185.565 prøver med en vatpind i halsen.

Andelen af smittede blandt de testede - den såkaldte positivprocent - er på 0,36.

Denne andel har ligget stabilt mellem 0,30 og 0,50 siden februar