Smittetal stiger fortsat i to byer og flader ellers ud

Smittetallet stiger i to sønderyske byer, men kommunerne i Østjylland er fortsat hårdest ramt.

Haderslev og Sønderborg har tirsdag de største stigninger i smittetallene, mens Horsens, Hedensted og Vejle fortsat ligger højest i de 14 syd- og sønderjyske kommuner.

Esbjerg, Fredericia, Sønderborg, Aabenraa og Tønder har alle moderate stigninger, mens smittetrykket på Fanø og i Billund er uændret.

Varde, Vejle, Hedensted, Horsens og Kolding kommuner kan tirsdag notere sig svagt faldende smittetal.

På landplan er der det seneste døgn registreret 916 smittetilfælde. De er fundet via 173.133 PCR-test. Positivprocenten er 0,53, viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Det er tredje dag i træk med under 1.000 smittetilfælde, efter at der i sidste uge blev registreret de højeste smittetal siden januar med 1.355 smittede på én dag.

Siden der i Danmark 27. december blev givet det første stik med en coronavaccine, har over 1,6 millioner danskere fået mindst et af de to nødvendige stik.

Snart er alle over 50 år inviteret til at blive vaccineret, og i de næste to uger bliver de første årgange af 16–19–årige og 40–49–årige inviteret til vaccination.

Se de lokale vaccinationstal her