Smittetallene i sønderjyske kommuner bevæger sig i hver sin retning

Smittetallene siden onsdag er faldet i otte ud af 14 kommuner.

I de sønderjyske kommuner Tønder og Sønderborg kan de glæde sig over det største fald i antal smittede siden gårsdagens tal. 

I Sønderborg Kommune oplever de det største fald med 32 færre nye smittede over en uge. Det betyder, at kommunen torsdag har et incidenstal, der er tilbage på det samme som for en uge siden med 485 smittede per 100.000 indbyggere. Det sker efter en uge med stigende smittetal. 

Det samme gælder for Tønder Kommune, der for fem dage siden havde et incidenstal på 600 smittede per 100.000 indbyggere. Men med væsentlig færre smittede sammenlignet med onsdag, er kommunen nede på 458 smittede per 100.000 indbyggere. Her er dagens smittetal faldet med 25 smittetilfælde. 

Modsat ser det ud i Haderslev Kommune. 

Her er antallet af nye smittede steget med 31, og det betyder, at kommunen for første gang nogensinde kommer over et incidenstal på 500 med 504 smittede pr. 100.000 indbyggere. 

Det er dog stadig Fanø Kommune, der har det højeste smittetryk i området med 816 smittede per 100.000 indbyggere. Her bevæger smittetallene sig også nedad sammenlignet med de sidste par dage.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.
KommunePåbegyndtAndel i %FærdigAndel i %
Aabenraa44.62576,243.45974,2
Billund20.74177,920.26276,1
Esbjerg89.59877,687.69375,9
Fanø2.83382,62.79081,4
Fredericia40.16777,939.30676,2
Haderslev42.97177,541.90075,6
Hedensted36.97878,636.16476,8
Horsens71.44675,869.63573,9
Kolding71.62576,669.76274,7
Sønderborg58.10078,956.87577,2
Tønder28.37976,927.68675
Varde38.57077,737.74876
Vejen32.49376,231.66574,2
Vejle91.07576,788.75074,7
I alt669.60177,65653.69575,85
Statens Serum Institut