Søndagens smittetal: Smittestigning i over halvdelen af de syd- og sønderjyske kommuner

Smitten tager til i otte kommuner i Syd- og Sønderjylland. Dog er det med små nøk opad de fleste steder.

Samlet er der søndag 51 nye smittede i de 14 kommuner, som TV SYD dækker. Det betyder, at 707 syd- og sønderjyder har fået en positiv coronatest i løbet af de seneste syv dage.

I otte kommuner går smitten den forkerte vej. Dog er der tale om små stigninger i de fleste af kommunerne.

I Esbjerg Kommune har smitten taget mest til siden lørdag, mens Vejle ligger lige i hælene. I Esbjerg er der søndag registreret 20 nye smittetilfælde, hvilket betyder at kommunen nu har 127 smittede indenfor de seneste syv dage. I Vejle har 158 personer fået en en positiv coronatest den seneste uge, hvilket er 18 flere end lørdag.

De resterende seks kommuner, der oplever mindre stigninger i smittetrykket, er Fanø, Varde, Horsens, Kolding, Haderslev og Sønderborg. 

Fanø og Varde har fået bekræftet et enkelt smittetilfælde siden lørdag, Haderslev har fået tre, Kolding fire, Sønderborg syv, mens Horsens har fået 13 nye smittede.

Tekniske fejl påvirker tallene søndag

Statens Serum Institut oplyser, at smittetallene søndag kan være en smule overestimeret i forhold til lørdagens opgørelse, da der grundet tekniske problemer hos en testudbyder muligvis manglede nogle tal i regnestykket lørdag. 

Normalvis trækker opgørelsen af smittetilfælde på data for de seneste 24 timer, men søndagens tal indeholder kun data for 23 timer, da vi i nat gik over til sommertid. Det oplyser Statens Serum Institut. 

På landsplan er de seneste 23 timer registreret 964 nye smittetilfælde og antallet af indlæggelser ligger søndag på 200.

I tabellen nedenfor kan du se smittetal for alle kommuner i Syd- og Sønderjylland.

KommuneBekræftede tilfældeIncidens pr. 100.000 borgere
Vejle158136,7
Billund34127,9
Esbjerg127110,1
Haderslev4886,3
Kolding7883,9
Hedensted3677,1
Horsens6976
Vejen2175
Aabenraa4169,9
Fanø257,4
Fredericia2956,6
Tønder1642,9
Varde1530
Sønderborg2229,7

Så mange har fået vaccinestik

Søndag har 680.828 personer fået mindst et stik med en vaccine mod covid-19, hvilket svarer til 11,7 procent af befolkningen.

364.798 personer har på landsplan modtaget begge stik med vaccinen og er dermed færdigvaccineret mod corona. 

I både Region Syddanmark og Region Midtjylland er 6,3 procent af borgerne færdigvaccineret. 

I Region Syddanmark har 77.410 borgere fået begge vaccinestik, mens tallet Region Midtjylland lyder på 153.264.