Stamgæster hos værtshus: Man mangler samværet

Det er ikke kun en kold øl, stamkunderne savner for tiden. Det er også i høj grad det sociale fællesskab.

Værtshuse er, ligesom meget andet, lukket land for tiden. Og det efterlader et tomrum blandt flere af stamgæsterne.

Når pensionisten Keld Andersen vandrer på Låsbygade i Kolding, må turen derfor gå forbi det lokale værtshus, New York City.

- Det er der, jeg bor, når jeg er hjemme. Det er mit andet hjem, siger Keld Andersen om stedet, hvor han ikke længere kan gå ind.

Og han er ikke ene om at føle et savn i hverdagen. Lærke Søgaard Jensen er studerende og har tidligere arbejdet bag baren. Hun er blevet ved med at komme på værtshuset lige siden, men den vane er også lagt på hylden for en stund - og det kan mærkes.

- Man mangler et eller andet i hverdagen Man mangler samværet, og man mangler menneskerne, siger Lærke Søgaard Jensen.

”Det er jo ikke det samme”

De tomme barstole vækker også en bekymring hos ejeren af værtshuset. Han tænker på, hvordan stamgæsterne går og har det i en tid, hvor der ikke kan skåles og sludres som sædvanligt.

- Mange af dem er pensionister og bor alene, fordi deres bedre halvdel ikke lever længere. Så kommer de her for at møde andre mennesker, siger Peter Jørgensen, der er restauratør i værtshuset New York City.

Og når man heller ikke ejer en computer, som det er tilfældet hos Keld Andersen, så er det svært at mødes virtuelt i stedet. Derfor er hverdagen blevet meget anderledes og mennesketom.

- Jeg keder mig ad helvede til. Nu er det fint vejr, så jeg kan gå en tur over i anlægget overfor, men det er jo ikke det samme. Det er ikke mennesker, siger Keld Andersen.