Torsdagens smittetal: Små stigninger i smitten

Der er beskedne stigninger og fald i smittetallet i Syd- og Sønderjylland.

I Esbjerg, Billund og Aabenraa Kommuner falder smittetallet  fra onsdag til torsdag, mens det stiger moderat i alle øvrige kommuner i TV SYDs sendeområde med undtagelse af Fanø, der for femte dag i træk ingen smittede har.

På landsplan er der fundet 717 nye smittetilfælde blandt 214.311 PCR-prøver, og det giver en positivprocent på 0,33 procent.

Med øget brug af coronapas er der langt flere, som lader sig teste, og når man tester flere, der ikke har symptomer, vil positivprocenten gå ned.


Ifølge Sundhedsministeriet har 14,1 procent af befolkningen nu modtaget det første stik med en vaccine mod coronavirus. 

Her kan fordelingen af vaccinerede ses i de enkelte lokale kommuner: