Tre ud af fire syd- og sønderjyder har fået første vaccinestik

75 procent af alle syd- og sønderjyder har nu fået første stik med vaccinationen mod coronavirus.

Tre ud af fire syd- og sønderjyder har nu fået første stik med vaccinen mod coronavirus.

Det viser de daglige vaccine- og smittetal fra Statens Serum Institut.

Det svarer til, at 648.636 borgere er blevet vaccineret første gang. 618.770 er færdigvaccineret.

Smitten er generelt faldende

Hvad angår smitten, så er der generelt registreret færre smittetilfælde i de 14 kommuner, som TV SYD dækker, den seneste uge.

Onsdag er der således konstateret 744 smittetilfælde den seneste uge sammenlignet med 762 tirsdag.

Også i kommunen med landsdelens højeste incidenstal er smitten faldende. Fredericia Kommune har nemlig et incidenstal på 153,7 svarende til 79 smittede, hvilket dog er 14 lavere end tirsdag.

I Esbjerg Kommune, der har landsdelens næsthøjeste incidenstal stiger smitten dog fortsat. Her er der 162 smittede svarende til et incidenstal på 140,5.

Se tallene for din kommune herunder: