Vadehavsø ligger i top tre på landsplan

Stigende smitte den seneste måned får Fanø til at indtage en tredjeplads på landsplan over kommuner med højeste incidenstal.

Den seneste måned har smitten været stigende på Vadehavsøen, som de seneste syv dage har registreret 34 nye coronatilfælde.

Det viser dagens covid-19-opgørelse fra Statens Serum Institut.

Incidenstallet på Fanø ligger mandag på 991, hvilket giver øen en tredjeplads på landsplan over kommuner med det højeste incidenstal – kun overgået af to sjællandske kommuner.

Fald i smitten

Selvom Fanø Kommune ligger i top tre på landsplan, så er smitten blandt øboerne faldende.

De 34 nye smittede de seneste syv døgn er det laveste antal siden midten af sidste uge, hvor smitten var stigende.

I weekenden toppede antallet af nye smittetilfælde med 51, som er det højeste, der er registreret på øen siden efteråret 2020.

På landsplan er 3.711 nye covid-19-tilfælde registreret det seneste døgn, mens antallet af indlagte er steget med 24 til 438.

Fanø har flest vaccinerede

Smitten på Vadehavsøen florerer i samfundet, selvom mere end 80 procent er færdigvaccinerede.

Fanø Kommune er den kommune af de 14 kommuner, TV SYD dækker, der har størst tilslutning til vaccinerne.

I den lave ende ligger Horsens Kommune, hvor knap 74 procent af kommunens borgere er vaccinerede.

Se herunder, hvordan vaccinetilslutningen er i din kommune. 

KommunePåbegyndtAndel i %FærdigAndel i %
Fanø2.82682,52.78681,3
Esbjerg89.362
77,487.58775,8
Varde38.44177,437.69875,9
Billund20.71177,820.25276,1
Vejle90.94176,688.64574,7
Hedensted36.92678,536.11376,7
Horsens71.26975,669.46573,7
Fredericia40.13377,839.28176,2
Kolding71.53476,569.68474,6
Vejen32.46176,131.64374,2
Haderslev42.92377,541.84875,5
Sønderborg58.04578,856.84477,2
Aabenraa44.55876,043.42974,1
Tønder28.33876,827.65375,0