Video: Sådan foregår den nye og mere nænsomme hurtigtest

Den har samme længde, men med de nye kviktest skal vatpinden kun nogle få centimeter op i næsen. Det skulle give mindre ubehag og få flere til at lade sig teste.

Den nye og mere skånsomme kviktest er hurtigt ved at blive udbredt til alle teststeder.

I Region Syddanmark har de været i brug de fleste steder siden mandag.

Ved den tidligere test i næsen skulle vatpinden helt op i næsehulen, mens den nye kan nøjes med ganske få centimeter. Til gengæld skal begge næsebor have en tur med vatpinden.

De nye kviktest skulle have nogenlunde samme træfsikkerhed som den tidligere.

Her kan du få taget en hurtigtest uden tidsbestilling