muted

- Vi reserverede 200 kister, så vi var forberedte på det værste

En morgen i april var der travlt i Claus Madsens bedemandsforretning i Billund. Han håndterede sendingen med nye kister og fik et opkald om et coronadødsfald. Det var det første af sin slags i kommunen. Claus frygtede, at der ville komme mange flere.

På lagret i begravelsesforretningen stod der hvide kister i alle størrelser stakket op på hylderne, og i hjørnet lå der satin og træuld i kasser, som bedemand Claus Madsen brugte til at polstre kisterne med. Han polstrede dem selv og brugte samme træuld, som findes i de fineste Hästens senge, for selvom de var døde, skulle de ligge godt, mente Claus. Lige nu var alt stille, og Claus var ved at forberede sig til endnu en arbejdsdag med bisættelser og nye coronarestriktioner.

quote

Der kunne jeg mærke, at coronaen kom tæt på

Claus Madsen

Det var efterhånden blevet hverdag for Claus. Siden Mette Frederiksen lukkede landet ned den 11. marts på grund af coronavirus, var det blevet en del af Claus’ opgaver som bedemand at tage sig af pårørende, der ikke kunne være tæt på deres afdøde i afskedens stund. Og det var det værste for Claus.

- Jeg mødte flere, der ikke havde set deres kære i flere måneder, fordi de ikke kunne komme på plejehjemmet. De følte afmagt og skyld, fordi de ikke kunne være tæt på deres pårørende i den sidste tid, siger Claus Madsen og fortsætter:

- Jeg vil allerhelst have, at folk døde efter et langt og godt liv med deres kære i hånden. Det kunne desværre ikke lade sig gøre.

Claus Madsen er én af hovedpersonerne i den nye serie 'Da corona kom til byen', hvor TV SYD har fulgt syv forskellige mennesker i Billund efter Danmark lukkede ned den 11. marts.

Sådan modtog Claus Madsen det første coronadødsfald i Billund

Claus rettede en sidste gang på buketten, der lå på kisten, inden han vanen tro trykkede på knappen, der førte kisten ind i rustvognen. Claus skulle køre til sygehusets kapel med en ældre herre, der var død med corona. Det var det første corona-relaterede dødsfald i Billund Kommune, som Claus modtog den 23. april.

- Der kunne jeg mærke, at coronaen kom tæt på, siger Claus.

Så hoppede han ind i den polerede blå rustvogn og kørte mod kapellet i Grindsted.

muted

De pårørende skal have en værdig afsked

Claus Madsen bor i Billund med sin kone og deres tre børn. Han overtog bedemandsforretningen efter sin far, Evald Madsen, i 2015, og sammen med sin kone, Charlotte Madsen, driver han i dag otte bedemandsforretninger i Jylland og på Fyn.

I april var det efterhånden en måned siden, at landet lukkede ned, men Claus har indtil nu kun haft to dødsfald i bedemandsforretningen, hvor afdøde har haft corona. Det ene dødsfald var på Fyn og det andet dødsfald i Billund Kommune. Alligevel har corona fyldt rigtig meget i bedemandsforretningen.

Claus Madsen mener, at de afdøde skal ligge godt. Derfor polstrer han kisterne med satin og træuld.
Claus Madsen mener, at de afdøde skal ligge godt. Derfor polstrer han kisterne med satin og træuld.
Foto: Michael Ib Hansen

- Jeg gjorde, hvad jeg kunne for at undgå samme kaos, som vi så i Italien. Der kørte militærkøretøjer med lig i gaderne og bedemændene var lagt ned. Jeg frygtede, at det samme skete i Danmark, siger Claus Madsen.

Selvom de danske tilstande var langt fra det scenarie, så tog Claus alligevel sine forholdsregler og lavede en nødplan. 

- Vi reserverede 200 kister, så vi var forberedte på det værste, siger Claus Madsen og fortsætter:

- Det værste ville være, hvis vi ikke kunne køre værdigt og ordentligt med de afdøde. Værdighed er en kvalitet og en del af min faglige stolthed, siger Claus Madsen.

muted

Det er de pårørende, der lider

Efter sit besøg på kapellet i Grindsted kørte Claus ud med afdødes ejendele til enken. I den ene hånd havde Claus en taske og den anden hånd ringede på dørklokken. Det var Kate Rud, der åbnede.

Claus vinkede og sagde:

- Pænt goddag, uden at give hånd.

Kate mistede sin mand Hans Rud efter kort tid på sygehuset. Han havde demens og boede på plejehjem i Filskov, da han fik coronavirus. Claus satte sig ved bordet sammen med Kate og åbnede tasken.

Han hev Hans’ ur op og gav det til Kate. Duften af sprit bredte sig i den stille dagligstue.

- Jeg har sprittet det af, sagde han.

Her sidder Claus med Kate. Kontakten med pårørende ændrede sig under nedlukningen. Eksempelvis kunne de ikke længere synge, når den afdøde forlod sit hjem.
Her sidder Claus med Kate. Kontakten med pårørende ændrede sig under nedlukningen. Eksempelvis kunne de ikke længere synge, når den afdøde forlod sit hjem.
Foto: Michael Ib Hansen

Som for så mange andre var håndsprit blevet en fast rutine for Claus. Ligesom der var mange andre ting, der havde ændret sig i takt med coronasmittens udbredelse. Hver dag måtte Claus ringe til kapellerne og sygehusene, for hver dag kom der nye retningslinjer, som han skulle følge i håndteringen af de afdøde. Men også i kontakten med pårørende skulle Claus være anderledes forberedt.

- Vi måtte tænke i alternativer og finde på nye måder, hvor vi kunne involvere de pårørende, fortæller Claus og fortsætter:

- Eksempelvis plejede de fleste i Jylland at synge afdøde ud fra hjemmet, men det kunne vi ikke fortsætte med. Så sang vi ind i kapellet i stedet, når vi kom med afdøde.

- Jeg gjorde, hvad jeg kunne for at undgå samme kaos, som vi så i Italien, siger Claus Madsen.
- Jeg gjorde, hvad jeg kunne for at undgå samme kaos, som vi så i Italien, siger Claus Madsen.
Foto: Michael Ib Hansen

I corona-tilfældene var det dog meget begrænset med mulighederne, så Claus tog billeder af afdøde i kisten og af processen, som de pårørende efterfølgende fik. I det hele taget har snakken med de pårørende og deres forløb fyldt mere end ellers, fordi de pårørende har været magtesløse i situationen, hvor de ikke har kunnet være sammen med deres kære til et sidste farvel.

- De pårørende siger, at det er, som det er, men det skær altså i en bedemands hjerte, siger Claus.

muted

Et farvel på afstand

I kirken sad der kun 18 personer. Det var det højeste antal, der måtte være i Filskov kirke grundet de mange restriktioner, og derfor var der sat en online forbindelse op, så beboerne på plejehjemmet og familien fra Norge kunne følge med.

Claus Madsen reserverede 200 kister på kistefabrikken, da han så, hvordan dødsfaldene steg i Italien i foråret.
Claus Madsen reserverede 200 kister på kistefabrikken, da han så, hvordan dødsfaldene steg i Italien i foråret.
Foto: Michael Ib Hansen

Claus stod udenfor og ventede. Normalt sad han inde i kirken eller hjalp kirketjeneren med at få orden på kortene til de mange kondolencebuketter. Men der var mange ting, der ikke var som normalt. Heller ikke for Claus.  

muted

Færre dødsfald end forventet

Hen over sommeren endte Claus og bedemandsforretningen med at håndtere fem bisættelser, hvor afdøde havde coronavirus. Det blev aldrig så slemt, som Claus frygtede – tværtimod. Bedemandsforretningen har modtaget 15-20 procent færre dødsfald end de normalt ville have gjort på nuværende tidspunkt. Claus Madsen tror, at det er den forhøjede hygiejne.

- Alle er blevet bedre til at passe på og tage deres forholdsregler. Hvis vi fremover kan undgå smitte og dermed dødsfald, så er der alligevel kommet noget godt ud af det hele, siger Claus Madsen.

Udarbejdet af Mie Frank og Alexander Klemp