TV der bevæger dig

COVID-19

Efter corona: Hvad vil der ske, når livet vender tilbage?

Hvad kommer der til at ske, når corona-krisen engang er forbi? Bliver verden den samme, eller skal vi til at tænke nyt? TV SYD har spurgt en lille håndfuld syd- og sønderjyder om de tanker, de gør sig.

Fra øverste venstre hjørne med uret Henrik Skov Christensen, historiker, Siegfried Matlok, redaktør, Torben Hjul Andersen, domprovst og Susanne Nordenbæk, direktør, om tiden efter corona.

Mange af os har haft mere end rigelig tid til at tænke over tingene i den seneste måned, hvad enten vi nu er lukket inde hjemme eller taget på lange eftertænksomme spadsereture i den snart grønnende skov. Og hvis der er et tidspunkt til at filosofere over livet, er det da, når det er sat på pause og samfundet gået næsten i stå. Vi har bedt en lille håndfuld mennesker om at fortælle om deres tanker.

Henrik Skov Christensen, historiker

- I mine mest deprimerede stunder tænker jeg, at det kommer til at lave om på alt. Økonomi, vores forhold til hinanden, alting. Andre gange tænker jeg, at det nok skal gå altsammen, siger museumsdirektør for Frøslevlejrens Museum, Henrik Skov Christensen.

Museumsdirektøren arbejder, som så mange andre, hjemme - på en ny bog. Han har allerede flere på samvittigheden. Blandt andet "Straffelejren" om Frøslevlejren efter befrielsen og "Gerningsmænd eller ofre?" om det tyske mindretals forhold til egen rolle under besættelsen og derefter.

- Der er sådan nogle egoistiske betragtninger, som hvad sker der med min pension? Jeg fylder 67 i år, og hvordan ser det ud med den, spørger Henrik Skov Christensen.

- Når man ser på menneskets natur, så er det naturligt, at når tingene falder i hak, så glemmer man problemerne.

- Men grundlæggende viser det her, at vi mennesker ikke kan styre universet, på trods af vores teknologiske udvikling. Jeg tror først, det går over, når der er fundet en effektiv behandling og en vaccine, mener museumsdirektøren.

Og så alligevel.

- Det VIL ske igen. Se bare på den spanske syge. Det er kun 100 år siden, at den slog millioner af mennesker ihjel, og det er jo ingen tid i menneskets eller universets historie, og når det sker, så kan vi starte forfra. Det her (corona-krisen, red.) er et memento om, at vi ikke kan styre naturen. Det er som en tsunami, siger Henrik Skov Christensen fra sin hjemmearbejdsplads.

Torben Hjul Andersen, domprovst

I sin roman Pesten fra 1947 beskriver den franske forfatter Albert Camus en by, der bliver totalt lukket ned på grund af et angreb af den gammeldags sygdom byldepest. Han anklager sine medborgere i byen for kun at have været interesseret i at tjene penge, før pesten kom. Da de bliver lukket inde, præcis som vi gør i dag i næsten hele verden, får de rig mulighed for at lære nyt om sig selv og hinanden.

Det samme håb har domprovst Torben Hjul Andersen fra Haderslev Provsti.

- Jeg synes, at - forfærdelig som den er - coronakrisen også er vildt spændende. Alle kriser rummer muligheder for noget nyt. Vi skal ikke vende tilbage til det normale, som det var før, med overforbrug, stress og fravær af nærhed, siger domprovsten i dag til TV SYD.

- Situationen før corona var ikke noget paradis. Som kirkefolk er vi ikke bange for at sige, at der er synd i verden. Og vi har nu mulighed for at tale højt om, hvordan vi vil indrette samfundet, så vi får en ny normal, hvor vi styrer grådighed og begær, og ikke lader det hele gå ud over de svageste.

Også Covid-19's opståen ser domprovsten et tegn i. Altså at virusset, som nogle mener, er sprunget fra et dyr til et andet og så over på et menneske et sted i Kina.

- Vi har blandet os i noget, vi ikke skulle blande os i. Vi har strakt vores begær så langt ind på naturens enemærker, at vi faktisk er blevet sårbare.

- Jeg tror ikke - og det er selvfølgelig også et håb - at vi vender tilbage til det gamle. Jeg tror, at vi får tid til at reflektere over, hvad der er særligt værdifuldt for os. At bage boller sammen med børnene, invitere naboerne ind til kaffe eller gå en tur på stranden med børnebørnene.

- I salme 24 i det Gamle Testamentet står der, at jorden og alt, hvad der er derpå, tilhører Herren. Altså jorden er ikke bare min eller menneskehedens. Det er der grund til at holde tænkepause over lige nu, slutter domprovsten.

Susanne Nordenbæk, direktør

Corona-krisen handler ikke kun om sygdom. Den handler også om økonomi. Rigtig mange virksomheder er truede på deres eksistens, og krisen kommer til at koste astronomiske beløb.

- Hvordan der kommer til at se ud efter krisen afhænger meget af, hvor længe den varer. Ikke bare her, men også i udlandet. Hver anden danske arbejdsplads er bygget på eksport, siger Susanne Nordenbæk, direktør i Business Esbjerg.

- Men kriser har den effekt, at de speeder op på nytænkning og innovation. Hele digitaliseringen kommer til at gå stærkere med e-handel og hjemmearbejdspladser og andet. Dér, hvor man før tænkte, at man ikke kunne holde møde på nettet, finder man nu ud af, at det kan man godt. Og forskudt arbejdstid er også kommet for at blive. Ting, som man ikke tænkte på for en måned siden, fortæller direktøren fra sin hjemmearbejdsplads.

-  Der er ikke nogen, der i deres vildeste fantasi har kunnet forestille sig, at en virus på en måned kunne lukke det meste af verden ned. Det kommer vi til at lære af. Risikovurdering og risk management kommer til at fylde meget mere. Virksomhederne har selvfølgelig tænkt på risiko før, men med corona-krisen, som ingen forudså, bliver det endnu vigtigere. Vi kommer også til at se en byge af konsolideringer. Vi kommer også til at se en større fokus på likviditet. Efter finanskrisen brugte bankerne mange penge på at konsolidere sig, og det kommer andre virksomheder også til nu, vurderer Susanne Nordenbæk.

Business Esbjerg-direktøren ser også muligheder for de mere bløde værdier.

- Vi kommer nok til at se mere forbrug og produktion i nærområderne. Virksomhederne kommer til at lave back-up planer, så de kan få deres varer, hvis der nu ikke kan komme noget fra Kina. Og forbrugerne vil blive mere bevidste om, at de også skal støtte deres lokale handlende. Vi har i mange år oplevet en stigende globalisering. Nu kommer vi til at se, at vi også skal støtte i nærområdet, mener Susanne Nordenbæk.

Siegfried Matlok, redaktør

For nu at strø lidt pessimisme i såret vender vi os mod en erfaren journalist og samfunds-iagttager. Nemlig Der Nordschleswigers redaktør i en menneskealder, Siegfried Matlok.

- Der vil være et nyt mediebillede på den anden side af krisen. Jeg tror desværre, at en del aviser vil bukke under. Og da hele samfundet kommer til at betale, vil den enkelte familie nok vælge avisabonnementet fra, siger han.

- Det vil betyde, at det lokale demokrati kommer i vanskeligheder, fordi der kommer til at mangle en platform for debat. Og det vil så lægge et større ansvar på skuldrene af de elektroniske medier, lokal- og regionalradioer og -TV.

Og den erfarne redaktør ser ingen grund til optimisme.

- Hver gang, vi har været igennem en krise, siger nogle, at næste gang bliver det bedre, men jeg ser ingen tegn på, at tingene ændrer sig. Jeg tror ikke, selvom jeg selvfølgelig håber det, at samfundet bliver bedre efter krisen. Enhver idiot ved, at der vil ske forandringer efter sådan en krise, men jeg er ikke lysende optimist. Jeg siger stadig som de gamle romere... "homo homini lupus"... mennesket er en ulv for mennesket.

- Der vil opstå en kamp om ressourcerne efter krisen. Er det de gamle, der skal betale, eller er det børnene, og sådan vil det være i nogle år, siger Siegfried Matlok.

- Og endnu værre bliver det på verdensplan. Vi ser allerede nu, at for eksempel italienerne vil have Nordeuropa til at hjælpe med at betale regningen, og der kan også opstå uro i de enkelte lande, slutter den forhenværende chefredaktør.

I det mindste er det da ikke regnvejr - endnu.

Mest sete på tvsyd.dk