Snart letter de første charter-fly igen fra Billund

Netop som det så ud som om, at det først var til september, at de første charterfly igen lettede fra Billund og andre danske lufthavne, så sker det allerede i denne måned, hvor Island og Færøerne er nye rejsemål.

Statsminister Mette Frederiksen, (S), sendte fredag den traditionelle charterferie til tælling denne sommer, men det vestjyske rejseselskab Primo Tours sender nu allerede i juni charterfly i luften med kurs mod nord.

Det kan godt være at sommeren ikke bliver helt, som rigtigt mange danskere havde forestillet sig, men  Primo Tours er nu klar med nye rejseoplevelser på to af de destinationer, som Udenrigsministeriets rejsevejledninger har åbnet for, nemlig Island og Færøerne.

- Meget er vendt på hovedet her i coronakrisen, og vi valgte at tænke lidt anderledes, da vi fik meldingen om, at vi ikke kunne tilbyde de traditionelle charterdestinationer før den 1. september. Sammen med vores samarbejdspartnere og vores flyselskab Atlantic Airways – der i øvrigt er færøsk - er det lykkedes os at sammensætte et program på rekordtid, siger Bjarke Hansen, der er direktør for Primo Tours.

Vi spændte på, hvor stor efterspørgslen bliver,  siger Bjarke Hansen, direktør for Promo Tours.
Vi spændte på, hvor stor efterspørgslen bliver,  siger Bjarke Hansen, direktør for Promo Tours.

Første afgang bliver søndag den 28. juni - netop som skolernes sommerferie er begyndt. Derefter er det planen at sende to fly af sted hver uge hele sommeren.

Billund Lufthavn ser frem  til at få lidt liv og feriestemning i afgangshallen igen.

- Vi glæder os over hvert lille skridt frem i en branche, der er hårdt ramt. Vi har også flere ruter på vej tilbage, men der er langt vej endnu til normale tilstande, siger Jesper Klausholm, der er marketingschef i Billund Lufthavn, til TV SYD.

Der er 180 pladser i hvert af de to fly til henholdsvis Island og Færøerne.

- Vi ved, at mange danskere drømmer om at opleve Atlanterhavsøerne - men kun få har udlevet drømmen. Det giver vi dem nu mulighed for med direkte fly fra Billund Lufthavn. Vi er spændte på, hvor stor efterspørgslen bliver, siger Bjarke Hansen.