Serie
Den Store Strikkedyst

Hvordan gik det strikkerne? Marie Rølling

Hun blev nummer to i den første omgang af Den Store Strikkedyst til trods for, at hun stort set kun kunne ret og vrang. Undervejs i konkurrencen brugte hun nætterne hjemme til at lære nye teknikker, og da hun samtidig havde en krøllet kreativ hjerne, ja så var hun kun et mulehår fra at vinde den første strikkedyst. Konkurrencen blev begyndelsen på noget nyt for Marie Rølling, hun sagde sit arbejde i socialpsykiatrien op og arbejder i dag på et garnlager.
14/9/2020

Der er store følelser på spil bag Gram Slots tykke mure, når passionerede super-strikkere kæmper sig igennem udfordringer med garn og pinde og en efter en skilles fra frem mod den nervepirrende finale.

Her kan du smugkigge alle afsnit et døgn før, de bliver vist i tv, eller gense tidligere afsnit, hvor strik, latter og tårer går op i en højere enhed i Den Store Strikkedyst.

Produceret af: Wasabi for TV SYD