TV der bevæger dig

Mistede to søstre til kræft - så blev hun selv syg

Ulla Madsen havde allerede mistet to yngre søstre til kræft, da hun selv fik diagnosen. Søndag strikker hun for Knæk Cancer på TV SYD.

Ulla Madsen mistede to søstre til kræft, men har selv overlevet sygdommen. Søndag strikkede hun for at samle penge ind til Knæk Cancer på TV SYD. Foto: Andreas Als, TV SYD

Ulla Madsen (tv) mistede sine to søstre til kræft, men har selv overlevet sygdommen. Foto: Andreas Als, TV SYD

Foto: Andreas Als, TV SYD

Foto: Andreas Als, TV SYD

Foto: Andreas Als, TV SYD

1 af 5

En af deltagerne i Den Store Strikkedyst på TV SYD, Ulla Madsen, var i weekenden med til TV SYDs Knæk Cancer workshop, hvor strikkere samlede penge ind til at bekæmpe den sygdom, der tog livet af Ulla Madsens to søstre, og som også kunne have taget livet af hende selv, hvis ikke hun havde opdaget den i tide.

Begge Ullas Madsens søstre døde af brystkræft, og det var netop samme sygdom Ulla Madsen selv fik 13 år efter, at hendes anden søster fik diagnosen.

- Jeg valgte selv at få begge bryster fjernet helt, da jeg fik at vide, at det var kræft, jeg havde, fortæller Ulla Madsen. En beslutning der måske har reddet hendes liv. I hvert fald er hun nu erklæret kræftfri og vil gerne hjælpe andre, der rammes af sygdommen.

Hver lørdag i denne tid er hun en af deltagerne i 3. sæson af TV SYDs Den Store Strikkedyst, og søndag strikkede hun for at samle penge ind til Knæk Cancer, men i sit eget liv har hun i bogstaveligste forstand brugt strikkepindene til netop at leve med den sygdom, der har taget så meget fra hende.

Strikken gav mig noget ro til at finde noget af det overskud frem, der skulle til for at blive ved med at tro på, at det ikke var min tid endnu.

Ulla Madsen

-Strikken gav mig noget ro, og det gav mig noget overskud til at sidde og tænke over min situation og til at finde noget af det overskud frem, der skulle til for at blive ved med at tro på, at det ikke var min tid endnu, fortæller Ulla Madsen.

Ved at hjælpe med at samle penge ind til Knæk Cancer, føler Ulla Madsen, at hun gør en forskel. Hun har selv set, hvor meget forskningen har betydet fra dengang hendes søstre døde af kræft, og til hun selv fik sygdommen.

- Jeg ved godt, at der er nogen, der dør af det. Derfor er det også vigtigt, at der er mange, der vil være med til at give et bidrag, som så kan være med til at øge forskningen. For når jeg tænker på det behandlingsforløb, jeg har været igennem i forhold til mine søstre - der var 13 år imellem. Det var helt forrygende, hvilken forskel der var der, fortæller Ulla Madsen.

 

En af opgaverne til dagens strikkere var at strikke en tulipan. Alle blomsterne blev så sat på auktion for at samle penge ind til Knæk Cancer. Foto: Andreas Als, TV SYD

 

 

Mere kultur