Se dokumentaren fra 1978: Derfor var dronningen første monark i 114 år i Sydslesvig

13. juni 1978 blev en mærkedag for de danske i Sydslesvig. For første gang siden 1864 kunne en dansk regent atter besøge den danske befolkning i landsdelen. I reportageform skildrer den dokumentar fra 1979 regentparrets besøg i Sydslesvig - lige fra det øjeblik, grænsen krydses ved Frøslev, til kongeskibet forlader Flensborg havn om aftenen d. 14. juni. Video: Orion/Ebbe Larsen
Dronning Margrethe besøgte i 1978 som den første monark i 114 år det danske mindretal i Sydslesvig. Foto: Ebbe Larsen
Dronning Margrethe besøgte i 1978 som den første monark i 114 år det danske mindretal i Sydslesvig.
Dronning Margrethe besøgte i 1978 som den første monark i 114 år det danske mindretal i Sydslesvig. Foto: Ebbe Larsen
Dronning Margrethe besøgte i 1978 som den første monark i 114 år det danske mindretal i Sydslesvig. Foto: Ebbe Larsen
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Da dronning Margrethe besøgte det danske mindretal i Sydslesvig for 41 år siden i 1978, var det startskuddet en normalisering og anerkendelse af det danske mindretals betydning. Se hele dokumentaren her.

Den 13. juni 1978 var en helt speciel dag i Flensborg. Da dronning Margrethe kom ned ad trappen fra Kongeskibet Dannebrog, blev hun mødt med tusindvis af mennesker i alle aldre, der stod på kajen med flag i hænderne og fejrede, at en kongelig endelig var kommet til byen og landsdelen igen.

Konger og dronninger er gennem tiderne kommet jævnligt i Sydslesvig, da området var dansk. Men da Tyskland erobrede landsdelen efter slaget ved Dybbøl i 1864, skulle der gå hele 114 år, før en dansk monark atter kom på officielt besøg. Det var dronning Margrethe i 1978, der i en alder af 38 år indledte rejsen mod den situation, vi har i dag, med fredelig sameksistens og gensidig respekt.

Tusindvis af mennesker tog imod dronningen ved kajen i Flensborg. Foto: Ebbe Larsen

Kold luft i Sydslesvig

Hendes farfar, Christian 10., og hendes far, Frederik 9., var konger efter Genforeningen i 1920. Men ingen af dem var på officielt besøg hos det danske mindretal syd for grænsen. Det var tiden simpelthen ikke til, mener Lars N. Henningsen, dr. phil og tidligere leder af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek i Sydslesvig.

- Op til Genforeningen i 1920 var Nordslesvig blevet voldtaget af Preussen. Der er der ikke plads til noget besøg. Helt op til 1945 efter Anden Verdenskrig er det heller ikke på dagsordenen. Så kommer vi ind i efterkrigstiden, hvor der var der virkelig kold luft mellem mindretallet og flertallet syd for grænsen i rigtig mange år. Og så tror jeg heller ikke, at vi skal se bort fra, at vi har en kong Frederik den 9., som måske ikke har udpræget varme følelser for Tyskland, siger han til TV SYD.

Dronning Margrethe og prins Henrik ser på billeder under deres besøg i 1978.

At Sønderjylland (Nordslesvig) derimod var mere på de royales dagsorden, så man tydeligst med Christian 10., der var konge i Danmark under de to verdenskrige og bedst huskes som rytterkongen, der ved Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920 red over den gamle grænse ved Christiansfeld. Til ære for sønderjyderne, der atter var danske efter mere end 50 år under tysk herredømme.

Tiden var moden i 1978

Dronning Margrethe overtog tronen, da Frederik 9. døde i 1972. Da den nye dansk-tyske motorvej skulle indvies i 1978, var det endeligt så vidt. Et længe ventet officielt besøg i Sydslesvig blev arrangeret. Et besøg, som handlede om meget mere end bare en ny motorvej.

- Der er jo meget symbolsk med en vej, der forbinder to lande. Jeg tror, det betød noget. Dronningen talte om, at nu begynder ny tid med gensidig forståelse, respekt, fredeligt samarbejde mellem to demokratiske lande, og det kunne man ligesom hænge op på motorvejen, mener Lars N. Henningsen.

I 1978 var mange sår blevet helet igen efter tre krige, og kongeskibet Dannebrogs tilstedeværelse i Flensborg var et udtryk for, at nu var naboskabet i grænselandet nået så vidt, at en ældgammel tradition for royale besøg kunne genoptages også i Sydslesvig, som nu hørte til Tyskland. Dermed bekræftedes et fredeligt samarbejde mellem to demokratiske samfund. Sådan er det fortsat med ganske mange besøg siden.

Dronning Margrethe besøgte i 1978 som den første monark i 114 år det danske mindretal i Sydslesvig. Foto: Ebbe Larsen

Kongen nævnte aldrig mindretallet

Tirsdag den 3. september 2019 er det en 79-årig, rutineret dronning Margrethe, som krydser grænsen ad vandvejen som for 41 år siden. Både i nytårstaler og gennem talrige besøg har hun gennem årene vist, at mindretallet vejer tungt i hendes tankeverden.

- Tænk på hendes nytårstaler. Hendes far, Frederik 9., nævnte det aldrig. Det er noget, hun selv har indføjet i sine nytårstaler, fortæller Lars N. Henningsen.

Besøget skal ifølge ham også ses som startskuddet på fejringen af 100-året for Genforeningen i 1920.

- Nordslesvig og sønderjyderne kommer til at stå i centrum næste år, hvor dronningen kommer til mange arrangementer. Men Sydslesvig skal ikke glemmes, og mindretallet har betydet så meget i historien. Så får vi det klaret inden næste år, siger han.

Dokumentar på TV SYD+

I toppen af artiklen kan du se dokumentaren om dronning Margrethes officielle besøg i 1978.  Den er lavet af Ebbe Larsen og Orion Film på bestilling af Sydslesvigsk Forening. Den skildrer i reportageform regentparrets besøg i Sydslesvig - fra grænsen krydses ved Frøslev, til kongeskibet forlader Flensborg havn om aftenen d. 14. juni.

TV SYD+ sender også dokumentaren mandag den 2. september kl. 22.15.

Tema

Dronningen i Sydslesvig 2019

Manden bag undersøgelse kalder situationen i landsdelen en "katastrofe"

Jens Würgler Hansen, seniorrådgiver og ekspert i marin økologi ved Aarhus Universitet. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix | Grafik: Michael Nielsen
Udgivet

Aabenraa Fjord, sydlige Lillebælt, Det Sydfynske Øhav og Flensborg Fjord er det område steder i Danmark, der er hårdest ramt af iltsvind og manglende liv. Det siger Jens Würgler Hansen, der står bag rapporten om iltsvind i det danske farvand, som udkom fredag.

- Det er det, jeg vil betegne som en miljøkatastrofe.

Det siger Jens Würgler Hansen. Han er seniorrådgiver ved Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet og står bag iltsvindsrapporten.

Han betegner situationen i havet som særdeles kritisk.

Ifølge ham er det særligt havet og fjordene ved Aabenraa og sydpå, hvor det står værst til i hele Danmark.

- Der er nærmest ingen liv tilbage i disse områder, for der er ingen ilt eller næsten ingen ilt i havet.

Ifølge Jens Würgler Hansen er der flere årsager til, at der er så stort iltsvind i området:

- En af hovedårsagerne er, at der ledes mange næringsstoffer ud i fjordene og vandet i området - blandt andet på grund af et intensivt landbrug. En anden grund er, at udskiftningen af bundvandet i området er meget dårlig, så der kun tilføres meget lidt ilt til havbunden. Og så er der også klimaforandringerne, hvor de sidste års regnmængder er med til at vaske flere næringsstoffer ud i havet.

Ifølge Jens Würgler Hansen kan havmiljøet forbedres, men det kræver, at myndighederne handler straks.

- Der er ingen tid at spilde. Og først og fremmest kræver det, at tilførslen af næringsstoffer reduceres markant, og så er det også nødvendigt at reducere fiskeriet med bundtrawl i området, da man konstant forstyrrer den smule liv, der er tilbage med den form for fiskeri og fremmer iltsvind.

Vejle Fjord knapt så hårdt ramt

Vejle Fjord er flere gange erklæret død, men rapporten, der er lavet på målinger foretaget i august og september i år, viser, at der ikke er registreret iltsvind i den indre del af Vejle Fjord i undersøgelsesperioden.

- Vejle Fjord har en stor åbning ud til åbne havområder end mange andre fjorde. Det betyder, at der er en større udskiftning af vandet også i den indre del af fjorden, forklarer Jens Würgler Hansen.

Her kan du læse hele rapporten fra Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet.

Chauffør krævet fængslet, men detalje kan afblæse retssag

Foto: Tv Syd/Arkiv | Grafik: Michael Nielsen
Udgivet

En sag mod en chauffør af en grisetransport og transportvirksomheden bag blev fredag udsat, da ændret praksis hos Fødevarestyrelsen kan betyde, at de i dag slet ikke ville blive retsforfulgt.

Sagen om de 67 grise, der under en transport fra Skanderborg til Egtved, døde eller var døende ved ankomst, skulle i dag køres ved retten i Kolding.

Chaufføren af grisetransporten, en polsk chauffør, ønskede anklagemyndigheden fængslet, mens det Kolding-baserede transportselskab var krævet idømt bøde. Det blev dog en kort omgang.

TV SYDs udsendte kunne konstatere, at anklagemyndigheden ønskede retsmødet udsat, hvilket den blev grundet en manglende udtale fra Fødevarestyrelsen, hvis praksis for anmeldelse af chauffører blev ændret i juni 2023.

- Sagen er udsat for at få en udtalelse fra Fødevarestyrelsen om, hvorvidt de vil have anmeldt sagen under den nye praksis, og om både virksomhed og chauffør skulle anmeldes, hvis det var sket i dag, fortæller specialanklager for Sydøstjyllands Politi, Lone Petri Kristensen.

I den nye praksis fremgår det, at Fødevarestyrelsen fremover kun vil anmelde chaufførerne, såfremt overtrædelsen kan relateres til chaufførens handling i betjening af køretøjet.

Dette har skabt tvivl om, hvorvidt dagens sag ville være blevet politianmeldt eller blot behandlet af Fødevarestyrelsen, der selv har muligheder for at sanktionere, var den sket efter ændringen.

Den ændrede praksis betyder, at sager, som behandles færdig af retten, men hvor Fødevarestyrelsen ikke ville anmelde sagen i dag, kan resultere i straffrafald.

- Landsretten har konkluderet, at hvis de behandler en sag, som Fødevarestyrelsen ikke ville anmelde, skete den i dag og finder chauffør eller transportvirksomhed skyldig, så sker der straffrafald, siger Lone Petri Kristensen.

Hvor sagen bevæger sig hen herfra, tør anklageren ikke udtale sig om. Ifølge forsvarer Niels Christian Strauss, der repræsenterer begge parter, nægter de sig skyldige.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_cbt Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
Chartbeat
_cb Chartbeat
userId tvsyd.dk
_chartbeat4_expires Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
visitedPagesV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
lidc LinkedIn
bscookie LinkedIn
li_gc LinkedIn
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
JSESSIONID LinkedIn
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com