25 katte herreløse kommer under kniven

I næstsidste afsnit af TV SYDs serie, Dyrlægerne, er det tid til store operationsdag på et kattehjem i Hammelev ved Haderslev.

En flok lokale kvinder i landsbyen Hammelev imellem Haderslev og Vojens har lejet en tidligere købmandsbutik og omdannet stedet til et hjem for katte.

Dyrlægerne i TV SYD

  • TV SYD sender Dyrlægerne i Møgeltønder kl. 19.30 hver lørdag til og med marts. Første afsnit blev sendt lørdag den 1. februar, niende og sidste afsnit sendes lørdag den 28. marts.
  • I de ni afsnit følger vi dyrlægerne Lars Reggelsen Kjær og Kristen Vandel Jensen, som driver Møgeltønder Dyrehospital. Her bliver katte, hunde og sågar papegøjer behandlet, og samtidig får landsdelens landmænd besøg fra Møgeltønder, når deres dyr skal tilses eller behandles for diverse sygdomme og skavanker.
  • Afsnittene er optaget for ganske nylig. Optagelserne begyndte sidst i oktober, og de seneste er fra den 10. januar i år.

Efter sigende kommer 200-300 katte gennem butikken årligt, og i dette afsnit af TV SYDs serie, Dyrlægerne, skal ca. 25 af kattene enten vaccineres, sterialiseres eller blot have et standardsundhedstjek.

Hesten på 26 år har holdt sig godt

I Højer besøger dyrlægekollegaen Kristen en gammel hest på 26 år, hvilket svarer til en menneskealder på 70-80 år.

Den har problemer med sine tænder og skal samtidig vaccineres.